- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 25 (1908) /
331

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - April 1908 - Erik Givskov: Jordreformbevægelsen i England

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

331 Jordreformbevægelsen i England



Det er denne Nægtelse af Arbejdets Ret til Adgang til den
Jord, der af Skaberen blev givet Menneskeheden til Værksted,
som bærer Skylden for Englands Forfald. Ved at beskatte
Jorden, ikke efter hvad den ved rimelig og fornuftig Anvendelse
burde udbringe, men efter hvad den faktisk udbringer, er det
lykkedes Fortidens Parlamenter af Grundejere at omskabe the
„Merry England" til et Land af vældige Lystejendomme og af
Byer, som faar deres fremherskende Præg af sodede
Fabriksskorstene og elendige Slumkvarterer; og af de fri yeomen har de
skabt de forhutlede, dorske Slumbeboere.

Det liberale Parti hævdede ved sidste Valg* at skal Arbejdet
igen gives Adgang til Jorden, da maa denne beskattes efter den
Værdi, den virkelig har. Men medens det for mange af de
Liberale ikke var stort andet end et Kampskrig, saa har selve
Campbell-Bannerman og mange andre med ham forstaaet, at
Beskatning af Grundværdierne er det eneste Alternativ til
Toldbeskytternes Krav. De har forstaaet, at denne Beskatningsmaade og
intet andet end den vil tvinge Grundejerne til at gøre al den
Jord nyttebringende, som nu henligger unyttet i
Spekulations-øjemed eller som Vildtparker. Godsejerne vil skynde sig med
at sælge løs paa deres skammelig forsømte Ejendomme eller
leje dem ud til Smaabrug, og Landet over vil der vokse op
Tusinder af Bøndergaarde, hvis Besiddere atter vil udgøre et
købedygtigt Marked for Englands perverse Industri. Og i
Storbyerne vil alle de ubenyttede Grunde blive tagne i Brug,
Nybygninger vil springe frem overalt, og de gamle Rønner, som
nu skamskænder alle engelske Byer, vil forsvinde. Nyt Liv vil
vaagne overalt; Arbejdet vil have opnaaet sin Ret, og i Stedet
for som nu der er ti Arbejdere for hver Plads, vil der være ti
Pladser for hver Arbejder. Følgelig vil Arbejdslønnen stige;
Arbejderen har Raad til at leve anstændigt, og Skræder og
Skomager, Urtekræmmer og Bager, Fabrikant og Læge, Sagfører
og Forfatter, Kunstner og Videnskabsmand vil alle opnaa bedre
Livsvilkaar. — Men naar Fabrikanterne kan finde et købedygtigt
Marked for hele deres Produktion, og naar Arbejderne til enhver
Tid kan finde Adgang til vel betalt Arbejde, da er Grunden
gravet bort under Fødderne af Toldbeskytterne. Thi det eneste
nogenlunde plausible Paaskud for deres Krav er jo det, at de siger,
de vil skaffe Arbejde til dem, som intet har.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Mar 10 00:58:25 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/tilskueren/1908/0343.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free