- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 25 (1908) /
341

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - April 1908 - Rudolph Bergh: Om Mode og Reklame, særlig i Kunst

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Om Mode og Reklame, særlig i Kunst

53

tænker nu mere paa August Bungert og synger ham? I Berlin
fulgte derpaa en Hans Hermann-Mode, som ogsaa allerede
forlængst er overstaaet. Og som Afløsning er nu i de sidste Aar
indtraadt en Max Reger-Mode; jeg vil — uden dermed at ville
udtale noget om Reger’s Kompositioner paa andre Omraader —
spaa de Sange af ham, som jeg kender, en ikke væsentlig
længere Levetid end Bungert’s og Hans Hermann’s. Saadanne Moder
er korte Moder; men ved Siden deraf findes ogsaa længere.
Til disse hører for Tiden navnlig Sfraim-Moden, som jo allerede
har eksisteret en længere Aarrække. Den nuværende Richard
Strauss-Kultus kan jeg i Følge hele mit Syn paa denne
Komponist kun betegne som en Mode; ogsaa hans Sange staar i
melodisk Indhold og virkelig Musikværd omtrent paa Højde
med de afgangne Modekomponister Kiickeris og Franz Abfs,
for saa vidt de da ikke er at betragte som rene tekniske
Eksperimenter; virkelig Fordybelse mangle de altid. —
Derimod bør man ikke ubetinget tale om en Hugo Wolf-Mode —
skønt der paa den tidligere Undervurdering af denne Komponist
er fulgt en ganske hypertrofisk Overvurdering — fordi WolFs
Sange staar paa et meget højere Trin end de førnævnte
Komponisters, og fordi ganske sikkert et stort Antal af dem har
blivende Værd — Wolf ringeagtede, som det ses af hans Breve,
ogsaa i højeste Grad Strauss og deslige Modekomponister. I
Sydtyskland synges for øvrigt ogsaa Pfitzner, Thuille og
Schillings, hvilke saa godt som ikke ses paa Programmer i Berlin; i
Wien figurerer Weingartner just nu uhyre meget paa
Programmerne; han har nemlig — overtaget Ledelsen af Operaen der.
Man kan sikkert forudsige, at den afgaaede Direktør Gustav
Mahler’s Aktier i samme Maal vil gaa ned. Dog, det er
altsammen mere Biting; spørger foreløbig en Sanger eller en
Sangerinde sin Koncertagent om Raad m. H. t. Program, saa giver han
følgende Svar: „De maa synge Schubert - Schumann er ikke
nødvendig — Brahms, Wolf og Strauss!" Og hele Faarehjorden
handler naturligvis efter Agentens Raad. Saa vidt er vi altsaa:
Schumann er ikke nødvendig, men Strauss! Og det er virkelig
Tilfældet: Schumann ses kun ganske sjældent paa Programmerne,
Rob. Franz, Anton Rubinstein og Grieg næsten aldrig, men Wolf
og Strauss er ligefrem uundgaaelige.

Hvorledes gaar det nu til, at Sange, som faa Aar efter deres

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Mar 10 00:58:25 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/tilskueren/1908/0353.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free