- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 25 (1908) /
358

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - April 1908 - Erik Henrichsen: Vilh. Lassen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

358

Vilh. Lassen

er enkelt, forløsende ved sit Snit gennem alt Omsvøb, og som
gaar lige løs paa Virkningen. Han havde ikke det for meget,
som efter Ordsproget fordærver alt ligesaavel som for lidt. Hvad
han havde „studeret", var saa godt som intet, den Smule Jura
iberegnet Videnskabelige Betænkeligheder løb han ikke Fare
for at blive hængende i. Videnskabelige Fortrin manglede han
Ærefrygt for. Det forarger ham, at Historien stadig spenderer
saa mange „sukkerstrøede Ord" paa Hall, Krieger og Monrad,
blot „fordi de var store Lys i Romerretten, Retshistorien og
Teologien." For ham er Sagen en ganske enkel: Var deres
Politik klog eller var den det ikke? Om Bergs og Hørups Politik,
der i „Klogskab" næppe stod over Halls og Monrads, er der
dog til Dato, ikke mindst af Lassen selv, ogsaa skrevet mange
„sukkerstrøede Ord", og de var dog ikke „store Lys" hverken
i den ene eller den anden Videnskab.

Og som han er respektløs overfor den intellektuelle Kultur,
er han det i ikke mindre Grad overfor Følelsesdannelsen. Det
opdrevne, rigt blomstrende, vidt favnende Følelsesliv forekommer
ham en Luksus, der ikke er nødvendig for et Demokrati, ja
som det helst maa være foruden. Engang han talte om
Begejstring, føjede han til: men Begejstring er en Luksusfølelse. Den
Politik, der har sin Rod i Følelsesdannelsen, Nationalpolitiken,
Ærens Politik, Modets Politik, de høje Horisonters Politik, har
han stedse ligget paa Lur efter som en Sygdom, der kun kunde
helbredes ved hvad han kalder en Bondekur. I denne
Modsætning mellem det stærke personlige Gemyt og den saglige
Nøg-ternhedspolitik ligner han ganske Tscherning.

Da Vilh. Lassen kom til Aarhus, var Tiden imidlertid endnu
ikke til Bondekure. Man var tværtimod inde i de store Følelsers
Politik. Men i de fem Aar, han var ved Aarhus Amtstidende,
begyndte Strømmen at kæntre. Han var med i Smørpolitiken
fra dens allerførste Dage. Han skrev Smørpolitik i sit Blad og
talte Smørpolitik paa Møderne. Han vidnede om denne Politiks
saliggørende Magt langt uden for Grænserne af Aarhus og
Skanderborg Amter. At det slet ikke var Smørret, det gjaldt, men
Finansloven, blev han maaske først klar over bag efter. Medens
det stod paa, følte han sig formodentlig som den vordende
Landbrugspolitiker. Rimeligvis var han ved denne Lejlighed mere
en Agent for andre end en Politiker for egen Regning. Noget

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:47:56 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1908/0370.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free