- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 25 (1908) /
359

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - April 1908 - Erik Henrichsen: Vilh. Lassen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Vilh.. Lassen

359

af et Brushoved var han vist ogsaa i de unge Dage, og for unge
Hedsporer, der gerne ofrede et Princip eller to, naar det gjaldt
at komme med i Laget, var her en god Lejlighed.

For egen Regning eller sammen med nogle faa ligesindede
som en dengang bekendt jydsk Politiker ved Navn
Leth-Espensen førte han derimod en Lokalpolitik af mere ægte Snit. Han
stiftede et Forbund, der kaldtes Bondeorganisationen. Her
udklækkedes Agrarplaner: Skatteregulering, Tiendens Afløsning,
Statsgaranti for Kreditforeninger. Her tumledes med Socialpolitik:
Tanken om en Alderdomsforsørgelseslov var slaaet ned i Lassen
akkurat som i Neergaard og i Rubin. Og her fronderedes i
Stilhed mod Førernes og Rigsdagspolitikens Tryk.

Men før disse famlende Forsøg havde naaet større Modenhed,
var Lassen kaldet bort fra Aarhus. Det skulde ikke blive
Kronjyderne, men Vendelboerne, hos hvem denne Førerbegavelse,
der higede efter et Felt, hvor der kunde føres Politik til Bunds,
ind i hver Mands Hus, og som attraaede en Befolkning, der
kunde organiseres og gennemagiteres, skulde finde sit Kald og
bruge sin Stav.

Thi han fandt, hvad han søgte. Et lykkeligt Tilfælde førte
ham til Aalborg, hvor hans Blik uvilkaarligt maatte vende sig
mod Nord. Her laa Landets fattigste Provins med de vidtstrakte
Kær og Moser, der skulde blive et staaende Omkvæd i Lassens
Agitation. Her boede talrigt de Husmænd, hvis Kaars Forbedring
var en Politik for sig, i Slægt baade med den moderne
Socialpolitik og med den gammeldags bondevenlige Landbrugspolitik.
Og her boede en Befolkning, i hvis Natur det laa at værge sig
mod det fremmede og paatvungne, som holdt paa det lokale og
vendsysselske, og som man derfor kun kunde vinde og føre ved
at paavirkes af den. Men netop denne Betingelse, denne Svaghed
om man vil, besad Lassen. Hans Sind er let til at lade sig
paavirke. Han blev Vendelbo, da han kom til Vendsyssel. Var han
kommen til Grønland, var han bleven Grønlænder.

I Førstningen kneb det dog haardt for Vilh. Lassen at faa
Fodfæste paa den nye Egn. Han agiterede snart for en, snart
for en anden lokal Interesse, men i Virkeligheden var det
Agitation for hans Blad. Han søgte at lære Befolkningen paa Landet
at kende, men der var ingen, der indbød ham til politiske Møder.
Saa indbød han selv til politiske Møder. I Bladets første Aargang

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri May 10 12:35:53 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/tilskueren/1908/0371.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free