- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 25 (1908) /
366

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - April 1908 - Erik Henrichsen: Vilh. Lassen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

366

Vilh. Lassen

Tonen i denne Tale har tværtimod samme Klang som de
stærke Toner fra Forfatningsstriden. Den, der taler saaledes, agter
ikke at bede om Forladelse, det er snarere en, der pukker paa
sin Ret og forlanger Respekt og Løn for sit Arbejde.

At Lassen stod Retskampen ud som en Helt og havde Ret
til at haane andre som Skræddere, skal ikke dermed være sagt.
Der var overhovedet hverken Helte eller Skræddere i dette
Drama. Men der var et Rampelys, i hvilket Rollerne fordeltes
paa denne Maade.

Vilh. Lassen var naturligvis paa Heltesiden, og den Alen,
hvormed han „skrædrede" de andre, var en af de længste og
kraftigste. Snart smældte han af Vrede, snart hulkede han af
Sorg. Den moralske Tone, hvori Angrebet førtes, tager sig ilde
ud nu til Dags, men selve Anfaldet var for Lassens
Vedkommende begrundet nok. Han passede ikke ind i de
„sammensmeltede" Rækker.

Vilh. Lassen er et Temperament, og Sammensmelterne var
netop Folk uden Temperament. Selv om han sagligt havde
været enig med deres Politik, vilde han personlig i sin daværende
Skikkelse ikke have passet blandt disse Mænd, der gik saa stille
omkring og navnlig altid lagde en egen tonløs og harmløs Klang
i Ordene. Hvor han skulde være med, maatte der være mere
„Sind".

Indtil Forliget var der over Lassens Holdning i den
almindelige Politik og Polemik mellem Partierne kun ringe
Selvstændighed. Han fulgte Hørup og gjorde alle Svingninger med, regulært
fra den ene Side til den anden, hamrende løs paa de givne
Stikord med Brag og Brask, altid forklarende det givne
Standpunkt som netop saa ligefremt som man spiser et Stykke
Smørrebrød.

Men med Forliget satte han Foden under eget Bord. Den
æstetiske og dilettantiske Stemning af Sentimentalitet og
Fortvivlelse, hvori hans radikale Venner i Kjøbenhavn sank sammen
under Forligets Tryk, sugede ikke en Draabe Blod af hans
Hjerte. Han førte Provinsen frem og lod dens Virkelighedssans
fylde ud i den Tomhed, den vigende Hovedstad efterlod sig.
Han gav Følelserne en god Dag, Begejstringen, Æren og den
blanke Klinge, og tog fat paa Bondekuren. Og denne Gang gjorde
den Gavn.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Mar 10 00:58:25 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/tilskueren/1908/0378.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free