- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 25 (1908) /
373

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - April 1908 - Erik Henrichsen: Vilh. Lassen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Vilh.. Lassen

373

Vilh. Lassen er en original sproglig Begavelse. Hver Sætning,
han skriver, røber det. Han bruger Sproget med en Kunstners
Kærlighed til sit Instrument og med en Arbejders Respekt for
sit Arbejde. Han, der ellers aldrig har gjort Kunsten sin
Opvartning, har med Glæde nævnt, hvilken sproglig Kultur der er
i vort Folk, og hvilken Kunst der er udfoldet, for at holde
Sproget friskt, hver Gang Støv vilde lægge sig paa det Han hører
selv til de bedste i dette Arbejde. Saftige Ord, Ord med Kulør,
Ord med Klang springer uden Søgen, uden Overlæsselse, uden
litterær Udformning frem under hans Pen. Styrken i dette Sprog
ligger deri, at det mere er talt end skrevet. Aldrig et bogligt
Citat, ikke engang af Holberg eller Wessel — eller dog maaske eet,
et eneste i tusinde Artikler. Han har naturligvis sin Maner, den,
der skal skrive hver Dag uden Forberedelse, maa indøve sig en.
Han skriver i lutter Hovedsætninger, helst ganske korte, det gør
en djærv, maaske lidt forsoren, men mandig og populær
Virkning. Der behøves intet Kendskab til Grammatiken for at
forstaa dette Sprog, ikke engang til Ordbogen, der skal kun Øre
til for at sanse det. Det betegner den stærkeste Opposition til
tidligere Tiders grammatikalsk-akademiske Sprog, en fuldkommen
Haan mod Madvig. Hvis nogen skulde kunne reformere
Kancellistilen, maatte det være Lassen. Af og til kan han forstærke
denne demokratiske Maner til en Slags sproglig Kannibalisme. I
denne Stil er det ikke nok, at Modstanderne steges i deres eget
Fedt, de skoldes-, det akademiske Hovmod „slaas til Krøbling";
det suser over „Højres Rygstykker". Det er En, der vil
høres, om han saa skal skrive, saa det gør ondt. Hørup er uden
Tvivl Lassens nærmeste Forbillede som Bladskriver. Han har selv
omtalt, hvorledes han i Hørups „Morgenblads"-Tid „nød hver
Linie som en Lækkerbidsken". Men det er en Hørup uden Ironi
og uden den skælmske Humor. Lassens Vid er ikke den
salt-krydrede Blanding af Alvor og Skæmt; det smager mere af
Sennep. Ogsaa Drachmanns improvisatoriske Prosa føles som en
tydelig Forudsætning. Selv skal Lassen nævne J. P. Jacobsen
som den danske Forfatter, han har læst med størst Beundring.

Fynd er det Ord, der kortest betegner denne Stil. Og denne
Egenskab forstærkes endnu en Grad, naar Lassen bruger Ordet
mundtligt. Han er en meget fremragende Taler uden at være
Spor af en „Veltaler". Det er ikke ved Ordets Kunst, men ved

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Mar 10 00:58:25 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/tilskueren/1908/0385.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free