Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - April 1908 - Erik Henrichsen: Vilh. Lassen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Vilh.. Lassen
375
ding, men ikke i den Politik, der er „fra Tilfælde til Tilfælde".
Siden 1894 havde ikke Hørup, men J. C. Christensen været hans
Fører. Alligevel tilgav Hørupperne ham ikke, at han under
Valgkampen i Sæby paakaldte J. C. Christensens Autoritet. Og
samtidig glemte Vendelboerne ham ikke hans Hørupske Fortid. Det
avlede Muggenhed paa begge Sider.
Det blev i det hele et tornefuldt Valg, og Smerten blev ikke
mindre derved, at Modstanderne kunde plukke deres Torne lige
op af Lassens egen piggede Agitation. Naar han havde sagt: Frem
med Bonden! tog Bonden ham nu paa Ordet og opstillede en
Bonde under Raabet: Ned med Redaktøren. Naar han havde
sagt til Vendelboen: Vær Dig selv nok!, saa ramte Mistanken til
det fremmede nu Lassen selv og lagde ham for Had som en
forfløjen Lykkeridder og hans Kandidatur som et Paafund af
kjøbenhavnske Rænker. „Det er Familiepolitik." „Det er lavet
inde paa Rigsdagen." „Telefonen mellem Lassen og Witzansky
ringer hver Dag," — saadan susede det om Ørene paa ham paa
Valgmøderne.
Navnlig dette sidste, at det var aftalt Spil og en paatvungen
Kandidatur, fik Vendelboernes Hjerte til at blusse af hellig
lokalpatriotisk Vrede. Og kun ved Læsø-Fiskernes Stemmer gik
Lassens Valg igennem. Blandt Bondebefolkningen fik han 200
Stemmer mindre end „Manden fra Kredsen".
Paa Rigsdagen har det været let for ham at vinde Lykken.
Han behøvede ingen Læreaar og havde ingen Lampefeber at
overvinde. Han var scenevant fra den første Dag. Derfor har han
aldrig begaaet nogen umoden eller taktløs Tale. Efter
Anciennitetens Lov kom han kun sjælden til officielt at bestride
Ordfører-hverv, men ofte blev hans Tale dog en virkelig Ordførers Tale,
bred i sit Spor, med levende Sans for, hvad der skulde siges og
ikke siges, og med et historisk Overblik over Sagen, gjort med
faste Streger, et kort, skarpt Rids. Saadanne Taler har han især
holdt om Oprettelsen af en Statstidende, om Tiendens Afløsning,
om den kommunale Valgret og som Minister om Toldloven.
Ogsaa som Historiker hører han til den „selfmade" Type, der kun
har læst, hvad han har haft Brug for, ledet af sit Instinkt, og
med Overspringelse af alt, hvad der ligger bag 1848. Han er
naturligvis en af de bedste Ordfægtere i sit Parti, selv om han
ikke gør mere end til Husbehov Brug af den polemiske Effekt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
