Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Maj 1908 - Astrid Ehrencron-Kidde: Kvinde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kvinde
395
Upraktiskhed glemt at slukke det, før han gik ud af Stuen. Hun
saa med eet, at den lille Jærnseng var skæv og slidt — den
gamle primitive Kakkelovn brændte med en tør og glødende
Straalevarme — her vilde blive for hedt for ham til Natten.
Hun gik hen og skød Ruden op, og gik ud. Hun lyttede ved
den næste Dør — og aabnede den.
Det var den lille Piges Rum. Fru Elsebeth smilte. Hun havde
naturligvis husket at slukke. Gaardens Lygteskær laa hen over
Bordet med de opstaaede Bøger under Lampen med den
snavsetgule Silkeskærm, een af Musikstuens falmede Skærme. Hun
kunde lige skelne over Sengen Fotografiet af sig selv og Manden
med Børnene foran sig — hun holdt den mindste, den lille
afdøde paa Armen. Hvor kejtet hun tog paa den, det var dog
hendes tredie! — Her var halvkoldt inde og en Smule Kulos,
Væggene saa nøgne og forsømte ud, med Kalkhuller og itupillet
Tapet over den lilles Seng — maaske havde hun ligget vaagen
om Aftnerne, ene og grundende paa sære Ting, som ingen vidste
om. Den lille sorte Violinkasse, der stod paa langs oppe i Krogen,
lignede en lukket Barnekiste. Her saa ensomt og vemodigt ud,
som var den lille Piges Øjne gledet over det alt sammen, inden
hun forlod Stuen.
Fru Elsebeth sukkede. Hvor havde hun forsømt dem, sine
Børn, siden det store Tab, Livstabet, Hjærtets Blodtab havde
overvældet hende. Hvor havde hun haft Sans for, hvad hun
beholdt tilbage, naar hun skulde miste ham! Men nu — nu vilde
det jo blive anderledes, nu det var Slut, nu, hun havde ladet
Hjertet fryse til —
Fru Elsebeth lyttede aandeløs — jo — nu igen! Der var
Stemmer derinde ved Siden af, i hendes eget Soveværelse —
Hvad i Alverden — i hendes eget —
Hun sneg sig hen til Døren, der stod paa Klem — hun holdt
Hænderne tæt sammen om begge Øjnene og forsøgte at samle
Stuen gennem Dørsprækken.
De stod bøjede foran det låve Rokokomøbel over noget, som
de havde taget op af den nederste Skuffe, der stod udtrukken.
Frk. von Kappelen stirrede nysgerrigt, mens Overlæben var
optrukken som i et surmulende og bebrejdende Mishag.
»Uf!" vrængede hun, „den er mildest talt modbydelig!"
Han gik et Skridt tilbage — Fru Elsebeth blev kold i An-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
