- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 25 (1908) /
396

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Maj 1908 - Astrid Ehrencron-Kidde: Kvinde

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

396

Kvinde

sigtet. Det var det lille Barns Dødsmaske, hendes Mand stod
med i Haanden — hans Barns–

Han svøbte hastigt det hvide Klæde sammen om den og
lagde den ned.

„Hvad vilde du saa absolut se den for?" spurgte han, en
Smule kort. „Herregud — det var jo nu een af hendes fikse
Ideer!"

Frk. von Kappelen gyngede paa Taaspidserne med Hænderne
paa de formløse Hofter.

„Da synes jeg ved Gud, den er alt andet end fiks!" Hun
lod nynnende Øjnene glide rundt omkring i Værelset.

Fru Elsebeth stod et Øjeblik som dukket under en helt ny
og fremmed Indflydelse. Hun syntes, hun ventede paa en
uafrystelig Befaling om, hvad hun her skulde gøre — om hun skulde
styrte over ham og slaa ham med den tunge Maske i Hovedet,
til han døde — eller om hun skulde storme ud af Huset, ned
paa Gaden og bort — længere og længere, ud i Mørket — bort
fra ham — eller —

Hun ventede som under en tung Malmhaand, der skulde
løfte sig og slippe hende løs til det, hun skulde gøre.

Og da hun efter det korte Minut blev sig selv igen, ledte
den hende blot atter ind i Selskabssalen, hvor hun kom gaaende
ind, som hun var gaaet ud — ikke blegere og ikke tavsere, end
hun havde siddet der henne i Sofaen for et Par Minutter siden.

Det var ud paa Natten. Frk. von Kappelen var blandt de
sidste Gæster, hun stod og slog sit Kniplingssjal over Haaret
foran Konsolspejlet i Entréen. Wolffgang kom hen til sin Hustru,
der stod høfligt ventende og lænede sig mod Dørkarmen ind til
Spisestuen.

Jeg følger lige Frøken von Kappelen hjem!" sagde han hastigt,
som i en Forventningens Feber og i en Uro for, at han i det
sidste kunde blive forhindret fra at komme af Sted. „Hun har
glemt at bestille Vogn. Jeg er igen om en lille Times Tid."

Fru Elsebeth nikkede. Døren smældede i.

Hun gik ind i sit Værelse og lagde sig paa sin Seng uden
at klæde sig af. Hun slukkede det elektriske Blus, men lod et
Lys brænde paa Toiletbordet. Der stod det, ene — og flakkede
og ventede–-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri May 10 12:35:53 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/tilskueren/1908/0410.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free