Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Maj 1908 - J. Henningsen: Nutidens Kina. II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nutidens Kina
401
stilede Moral- og Statslove, der siden da har dannet det
urokkelige Grundlag for al kinesisk Viden og Lærdom og ledet og
behersket den kinesiske Nations Leven og Virke.
De mantsjuriske Erobrere, som i 1644 indtog Peking og satte
deres Høvding paa Dragetronen, var kloge nok til at følge de
tidligere kinesiske og mongolske Dynastiers Eksempel ved ikke
at røre forstyrrende ved Kinas ældgamle Sæder og Skikke, og ved
at bibeholde det patriarkalsk-demokratiske Styre, som de forefandt,
og som havde staaet sin Prøve gennem talrige Sekler, hvilende
paa de simple Maksimer: „Himlen er Jordens Herre; Kejseren
er Himlens Regent paa Jorden; Myndighederne er Kejserens
Repræsentanter; og Slægtens Ældste er Familjens ansvarlige
Overhoved." — Individets Gaaen-op i Slægten, gensidig
Ansvarlighed, Respekt for Alderdommen og Lydighed imod Overordnede,
alt under en faderlig beskyttende Kontrol fra Statens Side, er
de Grundpiller, hvorpaa det let sammenføjede og højst
uensartede kinesiske Samfund byggedes op. En stadig Afbalancering
af Rettigheder og Forpligtelser, og et altid fortsat Kompromis,
holder det uhyre Stats- og Samfundslegeme i en Ligevægt, der
har bestaaet i umindelige Tider, og som først nu i vore Dage
er i Færd med at forstyrres af de mangeartede Indflydelser, som
paa en Gang gør sig gældende saavel inde- som udefra.
Vel havde det mantsjuriske Styre ikke formaaet at bevare
Kinas tusindaarige Isolation eller forhindre de fremmede, ubudne
Gæster fra at sætte sig fast paa Kysterne. Modvillig og nødtvungen
var en Række Havnestæder blevet aabnet for Handelen, og der
var tilstaaet de udenlandske Købmænd og Missionærer Ret til
under visse Betingelser at bosætte sig i Landet. Men i
Virkeligheden betød disse Indrømmelser saare lidet for den uhyre
overvejende Del af Folket, som næppe nok kendte Evropæerne af
Navn og for hvem Kina: „Riget i Midten", „det himmelske
Rige" var Jorden selv og alle Ikke-Kinesere Djævle og Utysker
fra en eller anden ubetydelig 0 „udenfor de fire Have." Kina
var ikke gaaet et Hanefjed frem ad Udviklingens Vej i halvtredie
Aartusinde, og der syntes at være al Udsigt til at det vilde blive
staaende, hvor det stod, endnu i en uoverskuelig Fremtid.
Saa kom Krigen med Japan i 1894, der med et Slag
aabnede Kinesernes Øjne for hvad Fremskridt og Reform i
Virkeligheden betyder. De lærte gennem Kinas ydmygende Neder-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
