- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 25 (1908) /
406

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Maj 1908 - J. Henningsen: Nutidens Kina. II

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

406

Nutidens Kina ’

umiddelbart efter Fredsslutningen i Peking 1901. Istedetfor
det forbenede „Ping Pu" („Krigs-Kollegiet") oprettes der et
virkeligt Krigsministerium: „Lien Ping Chu", hvis første Opgave
er Udarbejdelsen af en hel ny Arméplan for Kina, omfattende
Bygning af Arsenaler, Oprettelse af Officers- og
Underofficers-Skoler, Anskaffelse af uhyre Masser af moderne Krigsmateriel
og Dannelsen af de nødvendige Rammer for en Millionhær, som
det er Hensigten at skabe i det korte Tidsrum af 12 Aar. Der
startes straks en Befalingsmands-Skole i Tientsin under Jyan
Shih Kais personlige Ledelse og med 1000 Elever. Der sendes
en Mængde unge Officerer og Officersaspiranter til de militære
Akademier i Japan, og det bestemmes, at ingen Befalingsmand
herefter kan ansættes i den kinesiske Armé uden at være
udgaaet fra en af Militærskolerne efter bestaaet Eksamen. Lærerne
ved disse Etablissementer er dels Kinesere, dels japanske
Officerer og Underofficerer. Kun for saadanne særlige Fag som
Mine-og Ballon-Tjeneste eller traadløs Telegrafering (for hvilken der
findes en Særskole i Kanton anlagt af det tyske Telefunken
Selskab) ansættes evropæiske Fagmænd. Der indrettes
Ambulance-og Train-Afdelinger efter de mest moderne evropæiske Mønstre.
Vaaben, Ammunition og Uniformer er alt første Klasses
Materiale, og det samme gælder om selve Soldaterne, der hverves
imod rigelig Sold og fortrinsvis tages fra de nordlige Provinsers
Befolkning, som fysisk staar Maal med en hvilken som helst
Nation, og som efter Sagkyndiges Mening i et og alt afgiver
fortrinlige Soldater-Æmner under dygtige Officerers Ledelse.

Det er Planen at danne 20 fuldstændige Armékorps paa
hvert 75,000 Mand, saa at Kina, hvis dette gennemføres, i Løbet
af 12 Aar vil have en Armé paa U/s Million.

Saa længe Jyan Shih Kai var Vicekonge i Chili Provinsen,
og faktisk Kinas Generalissimus, tegnede det til at være Alvor
med Hærreformen. I Efteraaret 1905 havde han Nordarméns
Halvdel: 3 Divisioner paa hver henved 12,500 Mand, rede og
foreviste dem ved en stor Feltmanøvre for de forundrede
fremmede Militær- Attachés. Men allerede Aaret efter var der Ugler
i Mosen. Jyan Shih Kais voksende Magt begyndte at ængste
Peking Magthaverne. Der udspredtes endogsaa Rygter om at
han omgikkes med Planer om at opkaste sig til Regent, og han
blev pludselig kaldet til Peking og udnævnt til Præsident for

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:47:56 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1908/0420.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free