- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 25 (1908) /
412

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Maj 1908 - J. Henningsen: Nutidens Kina. II

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

412

Nutidens Kina ’

og Jyan Shih Kai, indser og stræber efter at overbevise „den
store onde Dame", Enkekejserinden, om. Deres Anstrængelser
gaar aabenbart i første Række ud paa at bryde Reformbølgens
Voldsomhed, saa at den ikke vælter alt det bestaaende over
Ende, forinden der er Tid til at sætte noget andet i Stedet.
Dernæst paa at aabne Kanaler til alle Sider, hvorigennem Vandene
kunne dele sig inden Strømmens Vælde bliver saa stor, at den
ikke længer lader sig regulere eller lede. De ialtfald forstaar,
at man ikke med ét Spring og i én Generation kan omdanne
Aartusinders indgroede Sæder og Skikke, gaa lige fra
Tælle-praasen til det elektriske Lys, fra Hjulbøren til Jernbanen og
fra Konfucius og Mencius til Stuart Mill og Nietzsche, uden at
der løbes Fare for at køre løbsk og brække Halsen. I Kina
eksisterer intet gammelt brugeligt Fundament at rejse den ny
Bygning paa, som der i sin Tid fandtes i Japan. Her behøvedes
Evropas Civilisation blot at opbygges paa et allerede eksisterende
fuldt udviklet etisk System, besiddende de samme
Grundelementer som den højeste evropæiske Kultur. Samuraj-Klassens
Fædrelandskærlighed, Loyalitet og Uselviskhed, der i et givet
Øjeblik formaaede at bevæge en hel Stand af Folket — og det
den betydeligste og højest udviklede — til at offre Stilling, Magt
og Formue paa Fædrelandets Alter uden Skygge af Bagtanke
eller Haab om personlig Fordel, har intet Sidestykke i Kina.
Her maa der saa at sige bygges op fra Grunden, og denne maa
først ryddes og renses, forinden Arbejdet kan begynde. Meget
Rydningsarbejde er allerede udført, men uendelig meget mere
staar tilbage. En hidtil ukendt Nationalfølelse er kaldt tillive og
der arbejdes paa at smelte de mange forskellige
Folke-Elemen-ter i det uhyre Land sammen til en Helhed. En Slags militær
Aand er opstaaet, og det betragtes ikke længer som en Skam at
tilhøre Soldaterstanden. En Skolereform paa evropæisk
videnskabeligt Grundlag er under Udvikling. En indfødt Presse og en
offentlig Mening er sprungen op. Landets Kommunikationsmidler
er ved Hjælp af Telegrafen og Jernbanen naaet et mægtigt Skridt
frem og en Bevidsthed om at Kinas Fremtid afhænger af Folkets
Udvikling har vokset sig stærk hos de ledende Mænd. Men
endnu hersker der Forvirring og Raadvildhed, og det synes ikke
som om der gaas frem efter nogen bestemt ordnet Plan.
Forskellige Partier med forskellige Interesser strides om at gøre

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:47:56 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1908/0426.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free