- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 25 (1908) /
415

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Maj 1908 - Vilhelm Wanscher: Ordningen af den danske Malerisamling i Kunstmuseet

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Ordningen af den danske Malerisamling i Kunstmuseet 415

saaledes, at der nogle Steder er en vis Sammenhæng mellem
Kunstværker af samme Skole, andre Steder derimod skærende
Dissonanser, for ikke at sige rene Meningsløsheder. Dette har
været de forstandige besøgende, Kunstnere og Lærere i
Kunsthistorie, en Kilde til mange Ærgrelser, og selv om der neppe for
Tiden kan ventes nogen Forandring, maa man dog udtale sin
absolutte Misbilligelse deraf og henstille til Direktøren ved given
Lejlighed at forsøge den af Lange foreslaaede Ordning eller en
lignende. Det er sikkert nok, at Ophængningen af Billeder er
en hel Kunst og ikke blot det at følge et vist Program, ligesom
det ogsaa er sikkert, at Resultatet af de mange gentagne
Eksperimenter og Kompromis’er har været smukt til Tider, maaske
for atter at ødelægges ved nye Forsøg, men det kan ikke nægtes,
at der savnes Plan i det hele, og at mange Steder Forholdene
er skandaløse. Det er Statens Samling, det gælder, det maa man
ikke glemme. Derfor bør Ordningen være ideel og ikke
tilfældig.

Det første, der møder Øjet, naar man kommer op ad Trappen
til den danske Samling, er Niels Petersen-Mols’ realistiske
Malke-billede (fra Tiden efter 1880), som hænger oven over Carl Blochs
Jairi Datter". Hvilken Modsætning i Emne og i Stil! Lyst og
friskt, og noget paagaaende, som det første Billede er, skæmmer
det Carl Blochs afdæmpede romantiske Billede med de mørke
gallerimæssige Farver. Det er, som man fik et Slag i Ansigtet;
man tror ikke sine egne Øjne. I den store Sal finder man Otto
Baches „Heste ved Stranden" ovenover Eckersbergs „Den
Na-thansenske Familie"; Krøyers Billede fra Granada hænger
imellem Billeder af Rørbye, Exner og P. C. Skovgaard, og Krøyers
Portræt af Meldahl ved Siden af Eckersbergs akademiske Billede
af Jødernes Overgang over det røde Hav". Dette er kun
enkelte, tilfældig valgte, omend særligt grelle Eksempler paa
Vilkaarligheden, men man finder næsten overalt Beviser paa, at
Ordningen nærmest har Karakteren af Uorden, og at de
Bestræbelser, der er gjorte, formodentlig fra Inspektør Karl Madsens
Side, paa at skabe en relativ fin og harmonisk Sammenstilling
af Billederne, er et Sisyfus-Arbejde, haabløst paa Forhaand, fordi
der ikke er noget Princip at gaa efter.

Lange ønskede, at man skulde udskyde mange af de ringere
Arbejder af den gamle, fremmede Kunst, saa at man her kunde

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:47:56 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1908/0429.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free