- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 25 (1908) /
416

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Maj 1908 - Vilhelm Wanscher: Ordningen af den danske Malerisamling i Kunstmuseet

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Ordningen af den danske Malerisamling i Kunstmuseet 416

skabe en Elitesamling, medens han indrømmede, at en saadan
radikal Fremgangsmaade havde sine betænkelige Sider for den
danske Afdelings Vedkommende; thi dér kunde der, efter hans
Mening, kun være Tale om enkelte Udelukkelser ved de ældre
Perioder af vor Kunsts Historie. Derfor, sagde han, maatte man
ogsaa med Nødvendighed finde sig i, at der i den danske
Afdeling bliver en noget større Trængsel af Billeder paa Væggene
end i Galleriets ældre Del, uagtet han antog, at det nye Lokale
— Foredragene holdtes jo, inden Museet var fuldendt og taget
i Brug — var saa rummeligt i Forhold til den hele Masse, at
Trængslen ingensteds vilde blive overvældende. Dette sidste har
jo desværre vist sig at være urigtigt; der er simpelthen ikke
Plads til den danske Afdeling, og det vil derfor være nødvendigt
før eller siden, alene af den Grund, at sørge enten for en
Udvidelse af Pladsen eller for en passende Udsondring af Billeder
ved en Deling af disse i tvende Klasser: Billeder væsentlig af
populær Værdi og Billeder af mere udpræget kunstnerisk.

Der vil altsaa ved en fremtidig Ordning af den danske
Malerisamling i Langes Aand være to forskellige Hensyn at tage, dels
Hensynet til det historiske og dels til det indholdsmæssige eller
kunstneriske som to forskellige Kategorier. Hvad det første
angaar, det historiske, er det givet, at man maa begynde med
Abildgaard, og at det Sted, hvor nu Petersen-Mols og Carl Bloch
præsenteres for os i den grelleste Modsætning, bør være
forbeholdt Abildgaards Hovedværk „Philoktetes" og de fire dekorative
Billeder efter Scener hos Terents og Apulejus, samt de øvrige
Arbejder fra Tiden før eller omkring 1800. Dernæst bør den
næste af Stuerne, der for øvrigt nu er meget harmonisk, takket
være den omhyggelige Sammenstilling af Billederne, være
forbeholdt Eckersberg og hans nærmeste Elever, Rørbye, Købke
og Bendz. Derefter burde de øvrige Malere af den ældre Skole
følge, Lundbye, Skovgaard, Roed, Constantin Hansen og
Dalsgaard, idet man dog maaske udvalgte de store Figurbilleder og
de store Landskaber til, i Fællesskab med Marstrands Kunst, i
den store Sal, at give et Indtryk af de monumentale Bestræbelser.
I det mindre Værelse foran denne, som kun har Ovenlys, men
som passer til Billeder med en egen sluttet Stemning — intime
og dog monumentale — dér hvor nu de ældste Billeder hænger,
kunde jeg tænke mig, at Carl Blochs Billeder hørte hjemme;

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Mar 10 00:58:25 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/tilskueren/1908/0430.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free