- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 25 (1908) /
419

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Maj 1908 - Vilhelm Wanscher: Ordningen af den danske Malerisamling i Kunstmuseet

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Ordningen af den danske Malerisamling i Kunstmuseet

419

tage Hensyn til det perspektiviske Betragtningsstandpunkt, eller
om man skal følge de nøjagtige Anvisninger, som Kunstneren
selv har givet. Mange af de gamle og nye Billeder er absolut
beregnede paa at ses lavt, saa at de mister deres naturlige
Virkning ved en anden Ophængning. Men der vilde jo fordres en
umaadelig Plads, hvis man skulde hænge alle Billederne i
Øjehøjde, og derfor maa nogle af dem finde sig i at blive løftede
mere; Spørgsmaalet er da, hvilke der bedst kan taale dette. Nu
hænger der ofte Billeder over hinanden i tre eller fire Rækker:
nederst i Reglen de smaa Billeder og Studierne, øverst de store
Billeder og Portrætterne, idet de sidste alene er fordelte efter
Hensynet til Symmetrien og Balancen i Væggenes Komposition.
Men dette er kun en Nødhjælp og ikke noget tilfredsstillende
Princip. Hvert af Billederne i Statens Samling bør have en
skikket Plads og ikke en mindre god, end det vilde kunne faa
i private Samlinger. — Marstrands Portræt af N. L. Høyen
hænger nu saaledes, at man hverken kan se det tilstrækkelig
tydeligt eller fornemme den monumentale Virkning af
Kompositionen, medens det ved en tidligere Lejlighed virkede udmærket,
fordi det var anbragt lavt. Krøyers Portræt af Meldahl, der har
en særlig dekorativt malerisk Virkning af den sorte Skikkelse
med det køligt nedad skuende Blik, paa Baggrund af den hvide
Kamin, taaler derimod bedre den høje Anbringelse, ja det bliver
maaske fremhævet af denne. (Man kunde ogsaa anbringe det
Velazquez-agtige Portræt af General Borro i Berlin meget højt,
ligesom Rafaels den sixtinske Madonna i Dresden vistnok var
tænkt at skulle ses paa lignende Maade; men disse Billeder har
enten ikke noget Perspektiv eller et Perspektiv med meget lavt
Øjepunkt). Tidligere havde man ogsaa Lejlighed til at se det
skønne Portræt af Kobberstikkeren af Vilhelm Bendz nærved,
medens det nu er anbragt højt oppe over en af Dørene, saa at
man vel bevarer Indtrykket af det malerisk dekorative i Billedet,
men egentlig ikke kan se det. Et andet Sted hænger der et
Billede af en Ged i et Bjærglandskab over en af Dørene, et
tredje Sted en Hund; det er jo ligesom om man var i et
Barnekammer.

Den største Vanskelighed er imidlertid Afgørelsen af, om de
talrige store komponerede Landskabs- eller Figurbilleder, der i
sig selv er en lille Verden, og ikke (saaledes som Otto Baches

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri May 10 12:35:53 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/tilskueren/1908/0433.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free