- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 25 (1908) /
435

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Maj 1908 - Bjørnstjerne Bjørnson: Hvor avgjøres Europas Fremtid for de første Hundreaar

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

ved ingangen til de store folkeforbund, som ene kan gjøre ende
paa krigen. Av sig selv følger de mindre; ti det var krigsfrygten,
som opretholdt de skarpe politiske grænser; med krigsfrygten
faller mange av dem. Alene de aandelige bestaar.

Men den tid den sorg!

Nu gjælder det ikke at forene to riker til ét; men at faa
slut paa den farlige nationale strid innen dem begge. Her er
fredsvennernes nærmeste maal; her er deres frugtbareste
arbejdsmark.

Lad mig gjøre dette klart i et enkelt tilfælle. Da jeg for
tiden lever i Italien, fallt det naturligt at spørge en Irridentist:
„Hvis Østerrike lot det italienske element faa full sprogfrihed,
ja, faa mange gymnasier og universiteter, som de kunde oprette,
vilde saa ikke Irridentismen dø væk av sig selv?“ „Aldeles
sikkert“, svarte mannen. Jeg spurte videre: „Vilde der ogsaa da
bestaa et parti, som ønsket Triest tilbage?“ Svaret lød: „Selv
nu tænker neppe alvorlige folk paa at berøve Østerrike deres
naturlige havn. Men da vilde ingen forstandig mere tænke paa
det.“ Endelig spurgte jeg: „Vilde nogen, naar der var full
sprogfrihed, finne det underligt, at de italienske repræsentanter fra
disse egne lærte sig tysk for at kunne bruke det sprog paa den
fælles riksdag og i de fælles saker?“ Svaret lød: „Nej, vist ikke.
De, som driver forretninger med Tyrkerne, eller med Ungarerne,
eller med hvem som helst av alle de forskjellige folk i
Østerrike og Ungarn, maa jo ogsaa nu lære sig Tysk.“

I dette eksempel fra Italienerne ligger den lære, jeg vil ha
inprentet. Paa frivillighedens vej faar hvert folk, hvad de
ønsker sig, og Tysk blir av sig selv det samlende sprog.

Saa hvisker Tyskere til mig: „Sig ikke dette højt! Ti saa
tror folk, at det er Pangermanen, som er ute og fisker.“

Men uten Tyskerne kan disse ting ikke forhandles! Og
Tyskerne trænger ogsaa til at lære, at paa frivillighedens vej naar
de alt, som de med rimelighed kan ønske; eller rettere: alene
paa den naar de det.

Faar alle folk full sprogfrihed for skole, for kirke og
retsforhandling, saa infinner det tyske sprog sig, uten gendarmer og
skoletvang, av sig selv. Folkene kaller paa det av nødvendighed.
Et samlende sprog maa de ha.

Den erobrende Pangermanisme med sit arrogante væsen paa

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Mar 10 00:58:25 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/tilskueren/1908/0449.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free