- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 25 (1908) /
446

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Maj 1908 - Arthur Christensen: Tusind og én Nats Bagdad

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

446

Tusind og én Nats Bagdad

fruernes Faste". Jakobiterne, der var mindre talrige end
Nesto-rianerne, havde deres egen Kirke i Nærheden af den
nestori-anske Hovedkirke i Schammasijah.

Ogsaa Jøderne spillede en stor Rolle, ogsaa for dem var
Bagdad i den ældre Middelalder det aandelige Midtpunkt Den
særdeles talrige Jødemenighedl) stammede vel for største Delen
direkte ned fra de Jøder, der var forblevne i den „babyloniske
Landflygtighed". I Slutningen af det 12. Aarhundrede havde
Jøderne i Karkh og andre Dele af Staden 28 Synagoger, og deres
Hovedtempel var smykket med Marmor, Guld og Sølv. Deres
Overhoved, der endnu kaldtes „Fangenskabets Fyrste", var en
meget mægtig Mand. Han mødte til Audiens hos Kalifen med
et stort Følge, og alle, ogsaa Muhammedanerne, maatte rejse sig,
naar han kom forbi. Han havde store Godser i Mesopotamien
og hævede Afgifter af jødiske Herberger og Markeder.

Under mindre gunstige Kaar levede de andre fremmede
Religioner. Zarathustras Tilhængere var taalte. En stor Del af
Bagdads Persere har sikkert i den ældre Periode hørt til dem. Den
i religiøs Henseende tolerante Kalif Mamun, Harun-ar-Raschids
yngre Søn, gav ogsaa fremragende zarathustriske Teologer
Adgang til sine tvangfri Tirsdagsdiskussioner, og ved hans Hof
disputerede den zarathustriske Overmobed (Ypperstepræst) med
Kætteren Abalisch. Men skønt Zarathustrismen havde en litterær
Renæssance i det niende Aarhundrede i Sammenhæng med hele
det i Bagdad koncentrerede, rige aandelige Liv, var dette
Trossamfund dog numerisk set i rivende Tilbagegang.

Sabierne eller Härranierne, hos hvem det gammelbabyloniske
Hedenskab havde forplantet sig gennem Aarhundrederne, og hvis
sidste Rest er vore Dages Jezidier, havde forstaaet ved at
assimilere en Del af deres Trossætninger og Myter med
muhammedanske Lærdomme at undgaa det Anatema, som efter Koranen
hvilede paa alle ikke-„skriftbesiddende" Religionsbekendere, og
havde Menigheder i selve Bagdad. Derimod blev Manikæerne
jævnlig forfulgte, og under Harun-ar-Raschid blev der endog
indsat en særlig Inkvisitor for at opspore dem. Alligevel talte de
ikke faa hemmelige Tilhængere i Bagdad, og selv Barmakiderne
var mistænkte for at hælde til deres Lære.

0 Endnu i vore Dage er omtrent en Fjerdedel af Bagdads Befolkning, ca. 40,000,
Jøder. Af Kristne findes der nu 8—9000 i Bagdad.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri May 10 12:35:53 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/tilskueren/1908/0460.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free