- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 25 (1908) /
447

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Maj 1908 - Arthur Christensen: Tusind og én Nats Bagdad

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

447 Tusind og én Nats Bagdad



Blandt de forskellige Retninger inden for Islam stod den
asketiske Sufisme i høj Kurs, og de store sufiske Vismænd og
Lærere var Genstand for den største Ærefrygt, navnlig i de
brede Lag, og vandt Helgenglorien efter deres Død. Af Bagdads
fire Skytshelgener havde de tre deres Gravsteder samlede i den
nordlige Ende af Byen. Det var de berømte Asketer Ibn
Hanbal, Bischr-al-Hafi, kaldet „Barfod", og den Traditionslærde
Mansur ibn Ammar, der alle var døde i Midten af det niende
Aarhundrede e. Kr. Deres Grave var Genstand for den største
Veneration og besøgtes hyppigt af de fromme. Den Fjerde af Byens
Skytshelgener, Maruf fra Karkh, Harun-ar-Raschids Samtidige, var
dog den mest folkeyndede af dem alle og har til alle Tider
været nævnt blandt de første i Sufismens Annaler. Hans Moske
fandtes i Karkh, der hvor Landevejen til Basra begyndte.

Schiiterne havde deres største Helligdomme i Bagdads
Nordkant, de saakaldte Kazimain-Sanctuarier, hvor to berømte
Imamer var begravede. Desuden havde de en stor Moske i den
vestlige Forstad Baratha paa det Sted, hvor den af Schiiterne
forgudede Kalif Ali en Gang havde holdt Bøn under et Felttog.
Schiiterne blev imidlertid fra Tid til anden forfulgte som Kættere,
og under Kalifen Muktadir blev Moskeen i Baratha ødelagt af
de Ortodokse.

De dannede Kredse i Hovedstaden hældede for det meste
til Mutazilismens rationalistiske Lære med dens rent aandelige
Gudsbegreb og dens Hævdelse af den frie Vilje. I visse Perioder
var denne Lære ogsaa Moderetning ved selve Kalifhoffet, og
navnlig spillede den en stor Rolle i Bagdads litterære Saloner,
hvor teologiske og filosofiske Problemer debatteredes under ret
frie Former. Dens Forkæmpere havde laant Dialektikkens Vaaben
af den græske Filosofi, som netop i Bagdadkalifatets ældre
Periode blev bekendt gennem arabiske Oversættelser og gav Stødet
til Uddannelsen af den islamitiske Filosofi. Store Tænkere som
Al-Kindi og Al-Farabi førte Aanden ind paa friere Baner
samtidig med, at Bagdads Højskoler, Biblioteker og Observatorier
vidnede om den stærke videnskabelige Interesse, der rørte sig
i Islams Centrum.

Og ved Kalifhoffet udfoldede den arabiske Digtning sine
prægtigste Blomster. Var end den gamle Beduintids umiddelbare
Friskhed borte, saa savnede Poesien dog ikke en vis lidenskabelig

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Mar 10 00:58:25 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/tilskueren/1908/0461.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free