Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Maj 1908 - Arthur Christensen: Tusind og én Nats Bagdad
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
449 Tusind og én Nats Bagdad
Ibrahim fortæller selv, hvorledes han en Gang var i Færd med
paa Kalifens Befaling at foredrage en Sang til Lutens Toner, da
Politimesteren Masrur i det samme traadte ind og tilhviskede
Kalifen en Meddelelse om nye Uroligheder af Aliderne, det
legi-timistiske Parti, der stræbte efter at bringe Kalifen Alis
Efterkommere paa Kaliftronen. Harun bliver rasende forbitret, hans
Halsaarer svulmer op, og hans Øjne bliver blodunderløbne, og
han sværger paa, at han vil lade Aliderne dræbe. Sangeren
svæver i frygtelig Dødsangst, da Kalifens onde Lune let kan have
slemme Følger for dem, der tilfældigvis er i hans Nærhed. Han
griber Luten og foredrager med det Mesterskab, som han alene
raader over, en Sang til Kvindens og Vinens Pris. Da han er
færdig, tømmer Harun tre Bægre efter hverandre, derpaa atter
tre. Han befaler Ibrahim at gentage Sangen, medens han drikker
endnu fire Bægre ud til Bunden, og vakler saa halvt beruset til
de indre Gemakker, idet han giver Befaling til, at man skal
bringe 100,000 Dirhem (ca. 70,000 Kroner) til Sangerens Hjem.
Som Digter havde Abu Nuvas en Medbejler i Abul-Atahija,
som efter i elegiske Vers at have besunget sin ulykkelige
Kærlighed til Slavinden Otba blev en ærværdig Asket og søgte et
nyt Virkefelt for sin Muse. Melankolsk Verdensforsagelse og en
mild, almenmenneskelig Moral præger hans senere Digtning. Men
ogsaa han var alt andet end ortodoks. Det siges i hvert Fald
om ham, at han nægtede Opstandelsen.
Senere fortsættes Traditionen fra Abu Nuvas af en Prins af
Kalifhuset, Mutazz, der tillige var Filolog og Forfatter af det
første større arabiske Værk om Poetik, og som i Aaret 908
blev Kalif — men kun for én Dag — under Navnet Murtadi.
Derimod flk Abul-Atahija en langt større Efterfølger i den
filo-sofisk-pessimistiske Fritænker-Digter Abul-Ala el-Maarri, som
hørte hjemme i Syrien, men som for sine Studiers Skyld opholdt
sig i længere Tid i Bagdad og var Stamgæst hos
Overbibliotekaren ved Bagdads store Bibliotek, der holdt Salon hver Fredag.
Efterhaanden fik Islam rundt omkring, i Persien, Ægypten og
Spanien, andre Kulturcentrer, som tog noget af den gamle Glans
fra Bagdad. Samtidig forrykkedes Bagdads Tyngdepunkt. I det
10—11 Aarhundrede, medens de persiske Bujider som Kalifens
Majordomus’er var i Besiddelse af den verdslige Magt, skød
Byen sig længere frem mod Syd paa den østlige Tigrisbred.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
