Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Maj 1908 - Ove Jørgensen: Skuespil og Ballet paa det kgl. Teater
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
454
Skuespil og Ballet paa det kgl. Teater
henrivende brune og graa Toner i Maskaradens Hanedans, og selv
over Sommernatsdrømmens Rædsler kastede Fru Nansens blaa Robe
et forsonende Skær.
Den foreliggende og snart afsluttede Sæsons Skuespilkunst har
maattet høre haarde Ord, fordi dens Arbejde ikke var stort nok og
ikke var godt nok. Alle er enige om, at det kunstneriske Tyngdepunkt
har ligget i det faste Repertoire, men alene, at der eksisterer et fast
Repertoire, er af den allerstørste Betydning for Nationens Skueplads,
og det bliver ikke understreget ofte og stærkt nok, at dette glædelige
Forhold næsten udelukkende skyldes den nuværende Direktions
utrættelige Bestræbelser. Løvens Part af disse klassiske Forestillinger tilhører
ganske vist Olaf Poulsen, og der er Grund til at mindes, hvilken i
Sandhed kongelig Række af Kunstydelser Teatret har tilbudt: Jeppe
paa Bjerget, Erasmus Montanus, Den politiske Kandestøber, Gulddaasen,
Elverhøj, Eventyr paa Fodrejsen, Der var en Gang —, Vildanden og
Sommernatsdrømmen. Men ogsaa Skuespil, hvor Teatrets første
Kunstner ikke medvirker, har med Rette hævdet deres Plads i Repertoiret
f. Eks. Gengangere (Fru Hennings, Jerndorff), Skærmydsler (Fru
Hennings, Fru Wallén) og Den gamle Præst (Mantzius, Knudsen,
Neiiendam). Under saadanne Forhold fordrer man ganske naturligt af den nye
Sæson, at den skal yde sit Bidrag til Teatrets kunstneriske Kapital,
og her maa det desværre indrømmes, at Resultatet hidtil har været
negativt. Af Sæsonens Nyheder husker man enkelte (ikke mange)
Roller, men ingen Forestilling, man kunde ønske bevaret, maaske med
Undtagelse af Otto Benzons deminutive Enakter „Forældre", ikke blot
paa Grund af Mantzius’ skønne Maske og betagende alvorlige Spil,
men fordi selve Stykket var komponeret med en grandios Symmetri i
de faatallige og faamælte Repliker, der højnede det smukke Skuespil
til det klassiske. Medens „Forældre" bogstavelig talt ikke fik Tid til
at erobre Publikum, havde de andre Nyopførelser en Længde, der stod
i omvendt Forhold til deres kunstneriske Værd. Nye Skuespil af Lange,
Bergstrøm og Hedberg faldt Side om Side med Shakespeares
udøde-ligste Frembringelser, og ikke en Gang Goldschmidts .En Skavank",
der som litterær Kunst er grufuldt, men som Teaterstykke ganske
behændigt, blev nogen hel Succes, trods Rooses Gennembrud som den
unge Aspirant til Højesteretsadvokaturen og Mantzius’ mesterlige
Udførelse af den vittige Hovedrolle.
Men selv om Teatret kun har høstet ringe Udbytte af Sæsonen,
har adskillige af dets Kunstnere haft store og udviklende Opgaver, og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
