Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Maj 1908 - Ove Jørgensen: Skuespil og Ballet paa det kgl. Teater
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
457 Skuespil og Ballet paa det kgl. Teater
Arv? Ballettens tilbagetrukne Stilling har virket endnu mere skuffende,
fordi Sæsonens første Aften bragte saa lykkeligt et Varsel som
Genopførelsen af Bournonvilles og Taglionis La Ventana, hvor Fru Price
(i Anledning af en Sygemelding) genskabte den sydlandske Digters
erotiske Vision til en Skønhedsaabenbaring, som Teatret ikke længe
har set Magen til. 1 de flygtige Momenter, hvor Kunstnerinden var
alene paa Scenen, havde man den sjældne Lykke at stilles Ansigt til
Ansigt med det fuldkomne. Fru Price dansede med den andalusiske
Glød, som Bournonville savnede hos den forgudede Juliette. Det
jublende Koketteri foran Spejlet og den ubetvingelige Flyvelyst i de
fortryllende Pas ved Vinduet fyldte Danserinden med al sin
skønheds-mættede musikalske Plastik, og ikke mindre beundringsværdig var den
triumferende Indolence hos den knælende Maia, der vuggende
hengiver sig til Musikkens Takter, og til Kastagnetternes inciterende Klang
lader de slanke Arme kredse langsomt om det drømmende Hoved —
og hvem bevæger den hævede Haand saa rytmisk som Fru Price?
Med lige saa fuldendt Kunst skildrede hun i den anden Scenes
Segue-dilla den ulmende Lidenskab i Promenadens tilslørede Erotik, der
under Tamburindansens hidsende Rytmer slaar ud i lyse Luer, og den
sejrssikre Stolthed, der værner Elskerens Baret mod Venindernes kaade
Angreb og kroner hendes Dans med et pragtfuldt Orgoglioso. I La
Ventana har Bournonville (som tidligere i Toreadoren) stillet den spanske
Dans i pikant Modsætning til en Pas de Trois i raffineret fransk
Balletstil, og her fejrede Frøken Lauesgaard og navnlig Ricard Jensen og
Fru Guldbrandsen store Triumfer for deres temperamentfulde og
virtuose Dans. Hans Becks Glansrolle som Maioen danses nu af
Uhlen-dorff, og der er Grund til at dvæle ved denne Danser og hans
Betydning for Teatret, fordi han omtrent er den eneste, der har faaet nye
og ansporende Opgaver. At han vilde magte La Ventana, maatte man
vente, men det er karakteristisk, at han virkede mindre i den første
Solo (det berømte Spring med Sløjfen) end ved det romantiske
Sværmeri i Seguedillaen, hvor han baade plastisk og mimisk dansede med
en Hengivelse, der var Fru Prices Kunst værdig. Den nærliggende
Sammenligning med hans diskret karikerede Udførelse af en lignende
Scene i Harlekins Millioner viste tillige, hvor individuelt Kunstneren
gennemarbejder selv beslægtede Figurer. Ogsaa i Coppelia har
Uhlen-dorff afløst Beck i det store Hovedparti, der vel har været ham en ren
Leg, men atter viste den Sans for Dansens fine Komik, der indbragte
ham saa vel fortjent Jubel for den kostelige Polichinel i Harlekins
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
