Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Maj 1908 - Ove Jørgensen: Skuespil og Ballet paa det kgl. Teater
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
458
Skuespil og Ballet paa det kgl. Teater
Millioner. En baade mimisk og koreografisk betydelig Opgave har han
løst som den unge Spanier i Fjærnt fra Danmark. Med de fornemste
Midler i Maskering og Mimoplastik gengav han den uelskværdige
Races kølige Hovmod med den dyriske Lidenskab under Marmormasken,
og han dansede som en Engel. Denne Alsidighed i Dans og
Karakte-riseringsevne vækker store Forventninger, og alene for denne
Kunstners Skyld maa Valdemar snarest mulig genoptages, for at han kan
faa Lejlighed til at uddybe den vanskelige Rolle, som han ikke rigtig
fik givet Form ved de to Opførelser, Teatret i Fjor undte denne Ballet.
1 Aar har man gjort en gammel Forsyndelse god ved at fremføre
et Hovedværk som Fjærnt fra Danmark i en sømmelig Form. Af den
tidligere Rollebesætning glimrede Frøken Breitenaus Eskimodans og
Lenses uimodstaaelig morsomme Visekælling, og blandt den
opvoksende Ungdom beundrede man navnlig Frøken Britta Petersens
udtryksfulde Dans i Negerpigens taknemlige Parti og Richard Jensens
fulminante Spring i Kineserens Solo, der syntes at konstatere visse
Undtagelser i Tyngdeloven. At Teatret har genoptaget Coppelia, finder
en Undskyldning i Fru Guldbrandsens plastiske Dans og smittende
Munterhed, skønt det er en Jammer, at en Scene, der har ejet „I
Karpatherne" i dyre Domme maa indforskrive Coppelia for at komme til
at danse en Czardas. Men andre Opgaver venter. Valkyrien og
Thryms-kviden, der foreligger indstuderede, maa opføres mindst lige saa ofte
som Wagners Ring, og man spørger med Ængstelse, om Dødsdommen
allerede er fældet over „Festen i Albano" eller „Bellman" eller
„Kermessen i Brügge". Saa længe saadanne Ærespligter forsømmes,
er Tiden ikke inde ril at minde Teatret om, at dets rundhaandede
Løfter om nye Balletter ikke i Længden egner sig til Kapunfodring.
Ove Jørgensen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
