- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 25 (1908) /
459

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juni 1908 - I. Heckscher: De svenske Nordlande

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

DE SVENSKE NORDLANDE

Enhver, der i de seneste Aar har beskæftiget sig med
Studiet af svenske offentlige Forhold, vil atter og atter have stødt
paa „det norrlandske Spørgsmaal". I Pressen som i Rigsdagens
Arbejde sætter det sine Spor med korte Mellemrum, det giver
Stødet til Lovgivningsforanstaltninger af til Dels rent exceptionel
Natur og fremkalder efterhaanden en hel Litteratur af større og
mindre Arbejder, Brochurer og Bladartikler, hvori de mest
modstridende Synsmaader kommer til Udtryk med intensiv Varme,
ofte i Form af lidenskabelig Polemik.

Man tør ikke forudsætte, at Kendskabet til dette Emne er
stort udenfor Sverige, heller ikke i Danmark og blandt saadanne
danske, som ellers med Opmærksomhed og Samfølelse bestræber
sig for at følge med Sveriges Udvikling. Dertil ligger
Skuepladsen for Dramaet vel langt borte, og dertil ere dets Personer og
dets hele Milieu for lidt beslægtede med Hjemlandets. Hvad der
fængsler Udlandet, er fremfor alt de svenske Nordlandes
vidtstrakte, uberørte Fjæld plateauers Ensomhed og Storslaaethed, de
tavse, rivende Elveløbs Bugtninger mellem tætte Skove og
hemmelighedsfulde Højder — kort sagt det, der tiltaler Natursansen,
Skønhedstrangen. Og det er ganske sikkert heller ikke lidt, som
bydes den, der i de svenske Nordlande søger Hvile fra det
overbefolkede Europas Trængsel; staar de end tilbage for Syden
i Liv øg Farvespil, saa paavirke de Sindet nok saa mægtigt og
varigt ved Naturens Alvor og Befolkningens Selvsikkerhed.
Heldigvis er det endnu ikke lykkedes at forvandle disse Egne til
en Række Udstillingsgenstande eller Indbyggerne til Spekulan-

TiUkutren 1908 32

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:47:56 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1908/0475.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free