- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 25 (1908) /
461

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juni 1908 - I. Heckscher: De svenske Nordlande

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

461 De svenske Nordlande



Det Fyldige litterære Materiale, som i de senere Aar har
ophobet sig, ganske vist ikke altid i den lettest tilgængelige Form,
har dog sikkert sin store Værdi og tillader ogsaa andre end
Specialisterne at danne sig et livligt Billede. Baade i sin til Dels
endnu mytiske Historie og i sine dæmrende Fremtidsmuligheder
frembyder Norrland Tillokkelser for Studium og Iagttagelse.

I

I en forholdsvis sen Tidsalder er „Norrland" — hvorved
forstaas Landet nord for Dalelven — blevet tilgængeligt for
Samfærdsel og Civilisation. Endnu i første Halvdel af det 18de
Aarhundrede betragtede man en Rejse til de indre Dele af
Landet som en videnskabelig Bedrift. Mænd som Linné og Celsius
foretog Ekspeditioner derop for at studere dets Natur, og i Lin-:
nés Dagbog fra Lapland skildres med en vis Humor
Foretagendets store Vanskeligheder og de hidtil næsten ukendte Egnes
afskrækkende Utilgængelighed. Linné beskriver Lapland som et
sandt Helvede: „Aldrig kunde Poeterne afmale Styx saa grimt,
at dette ikke er grimmere". Lapkonerne var i hans Øjne saa
frastødende, at man blev bange ved at se paa dem; Linné vidste
knapt, om de var Mand eller Kvinde, men han var tilbøjelig til
at tro, at saaledes maatte en Furie se ud, naar hun kom fra
Styx. Han havde den Gang maattet gaa en hel Mil i en Mose,
hvor det iskolde Vand naaede ham mindst til Knæene; som
Straf for et „delictum capitale" vilde det have været „crudelt".
Han ønskede sig da ogsaa vel hjemme igen. Paa Linnés Tid kendte
man dog saa temmelig Norrlands Topografi i Hovedtrækkene;
men gaar man henved 100 Aar tilbage, til gamle Kort over
Skandinavien fra det 16.—17. Aarhundrede, er det ikke
usædvanligt at finde Nordlandene landfaste med Grønland. Endnu
nogle Hundrede Aar tidligere er vi midt inde i Eventyret; da
Adam af Bremen i det Ilte Aarhundrede gav sin Beskrivelse
over Nordeuropa, befolkede han „Helsingaland", det nuværende
Norrland, med Cykloper, Menneskeædere, Bøfler, Uroxer og
— hvad der maaske bør tilskrives Lydligheden mellem
„Kvæ-ner" og „Kvinder" — med Amazoner.

Paalidelige Oplysninger om Norrlands Næringsliv og
Udviklingstrin har man egentlig først fra de seneste 150 Aar. I et

32*

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:47:56 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1908/0477.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free