- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 25 (1908) /
463

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juni 1908 - I. Heckscher: De svenske Nordlande

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

463 De svenske Nordlande



Terrainets Tillokkelse for en bofast Befolkning. Af det indre
Lapland vil sagtens i en uberegnelig Fremtid den allerstørste
Del ligge hen som en Ødemark, et Hjem kun for Lappernes
Nomadestamme; men det skal dog ikke overraske, hvis
Bjergværksdriften, der her oppe allerede har fremtryllet nye
Befolkningscentrer som Malmberget og Kiruna, med Tiden vækker flere
døde Egne til Live.

Langsomt og kun lidt efter lidt er Erkendelsen vaagnet om
Norrlands store Muligheder for et rigt forgrenet Næringsliv.
Hvis Axel Oxenstjerna, da han opmuntrede sine Landsmænd til
med Flid at „bruge det Indien, som Gud har givet os i
Sverige", har sigtet til Norrlands ukendte Rigdomme, er det højst
sandsynligt, at hans Samtid virkeligt i Tankerne henlagde disse
Rigdomme til et lige saa fjernt og utilgængeligt Sted, som Indien
paa den Tid var. Norrlands Befolkning drev ganske vist allerede i
det 17de Aarhundredes Begyndelse et ikke ubetydeligt Landbrug,
i al Fald i Kystlandskaberne. Af Forssells Undersøgelser lærer
man saaledes, at Kvægbesætningerne, baade Køer, Faar og
Geder, vare rigelige og Høstudbyttet i gode Aar ret betydeligt.
Under saa primitive Samfærdselsforhold som Datidens maatte
vel ogsaa hver Landsdel bestræbe sig for at sørge for sig selv.
„Ingen er den andens Broder i Havet", siger et norrlandsk
Ordsprog, som af Forfatteren Olof Högberg ofte citeres i hans
store, paa Kulturbilleder fra en lidt senere Tid saa rige Roman
„Den store Vrede". Foruden Landbrug til Husbehov drev man
især Jagt og Fiskeri: Bjørnen og Lossen, der nu snart som
Repræsentanter for det store Vildt er uddøde i Sverig, fandtes den
Gang hyppigt ogsaa i sydligere Landskaber som Vermland og
Vestmanland. Laksen var de norrlandske Elves ædleste Fisk helt
ned til vor Tid; man nød den, endog ofte til Lede, overalt i
Kystbyerne og forsynede Stockholm og andre svenske Egne med
den, indtil den nu i de senere Aar synes at aftage yderst
hastigt, rimeligvis fordreven af de flydende Tømmerstokke og af
det giftige Affald fra Træmassefabrikkerne.

Men til disse Næringsveje var den norrlandske Befolkning
da ogsaa den Gang henvist i alt væsentligt. Tilløb gjordes vel til
extraktiv Industri — Malmbrydning foregik saaledes allerede i
det 17de Aarhundrede ved Svappavara og Nasafjell — men
maatte snart opgives; der savnedes vel sagtens baade tekniske

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:47:56 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1908/0479.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free