- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 25 (1908) /
465

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juni 1908 - I. Heckscher: De svenske Nordlande

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

465 De svenske Nordlande



sindighed med overdaadige Vaner, der fra Brugspatronirnes
snævre Kreds banede sig Vej til hele den store
Arbejderbefolkning, snart atter Pengevanskeligheder og økonomiske
Katastrofer, naar Priserne gik ned ad Bakke og Spekulationen maatte
bøde for sin sangvinske Tro paa de gode Tiders Varighed. En
saadan Nedgangsperiode var der især i Midten af 70’erne, den
kraftigste man kender siden den norrlandske Træindustris
Opblomstring. Siden da er det gaaet op og ned mange Gange, og
den seneste Tid — fra Eftersommeren 1907 — vil ikke høre
til de norrlandske Trævarekøbmænds lyseste Minder. Men i sine
vidtstrakte Skove, hvis mægtige Naaletræer ere hærdede i de
nordiske Vintres barske Skole, besidder Norrland en
Rigdomskilde, der — benyttet med Omsigt — sandsynligvis altid vil
bevare sin Værdi, eftersom Befolkningstilvæksten i mildere
skovløse Zoner stadig øger Forbruget af Træ til nye Boliger.

Endnu senere vaagnede Norrland til Bevidsthed om sin anden
store Rigdomskilde, Bjergværksdriften. De laplandske Mineralier
havde man ganske vist stadig haft i Erindring, af og til var der
ogsaa af dristige Naturer gjort mislykkede Forsøg paa at bringe
dem under Drift. Omsider erhvervede et engelsk Selskab 1864
Retten til at udnytte de store Gellivare-Gruber og skaffede sig
tillige Koncession paa et Jernbaneanlæg fra Gellivare dels mod
Sydost ned til Luleå som den nærmeste svenske Havn, dels
mod Nordvest over den norske Grænse til Narvik som Udhavn
paa norsk Side. Planen var, som Erfaringen senere har
godtgjort, sund; men Vanskelighederne vare store, og Kapitalen
svigtede. Efter at ogsaa dette Forsøg var glippet, lykkedes det
efterhaanden at bringe Foretagendet over paa svenske Hænder;
Staten overtog den allerede anlagte Banestrækning fra Gellivare til
Luleå og aabnede den for Drift 1892, hvorimod den anden Del
af Banen, til Narvik, først aabnedes ti Aar senere. Om selve
Bjergværksdriften — ved Gellivare, ved de senere bearbejdede
store Malmlejer Kirunavara og Luossavara samt ved flere
mindre — har der som bekendt staaet haarde og bitre Kampe
mellem Statsinteresser og private Interesser, mellem Kapitalisthensyn
og Driftshensyn. Adskillige Gange siden har hele den laplandske
Bjergværksdrifts Eksistens hængt i en Traad, Gribbenes hæse Skrig
har genlydt i Luften, og mere end en kampdygtig Mand, der satte
sin Velfærd som Indsats i det store Spil, er bleven paa Val-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri May 10 12:35:53 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/tilskueren/1908/0481.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free