- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 25 (1908) /
467

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juni 1908 - I. Heckscher: De svenske Nordlande

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

467 De svenske Nordlande



— naar undtages en Del af Gefleborgs Len — overlod denne
gamle svenske Næringsgren til andre, særlig til de mellemsvenske
Landskaber Vermland, Vestmanland og Dalarne, for Fremtiden
vil tage Kappestriden op ogsaa her.

Der er endnu en af Sveriges Hovednæringer, som i de
senere Aar i Norrland har fundet et nyt Hjemsted, nemlig
Træmasseindustrien. Talen er her overhovedet om en forholdsvis
ny Erhvervsgren; Sliberierne kan i Sverige vel forfølges tilbage
til 1857, men de nu langt hyppigere Cellulosefabrikker
forekommer her næppe før i 70’erne. Oprindelig anlagdes de næsten
alene i Landets sydlige Halvdel, særligt i Vermland og
Smaa-land, og der kom tilmed i 90’erne en Periode, hvor man
nærmest befrygtede Overproduktion af Træmasse. Men siden da har
Forholdet forandret sig saa grundigt, at Fabrikkernes Antal i
Løbet af de sidste 20 Aar omtrent er tredoblet og
Tilvirknings-værdien tidoblet, uden at det har ført til noget Prisfald; der
synes siden den russisk-japanske Krig næsten ikke at være
nogen Grænse for den Mængde Raastof, Verden efterhaanden
sluger til Avis- og Trykpapir. Og under en saa gunstig
Konjunktur har man ogsaa i Norrland, i langt videre Udstrækning end
før, kastet sig over Træmassefabrikation, der for en skovrig
Landsdel med rigelig Vandkraft er det allernaturligste Erhverv.
Allerede i de sidste to Aar er Eksporten af Træmasse fra de
norrlandske Havnestæder omtrent halvanden Gang saa stor som
den fra hele Sverige var for ti Aar tilbage. Dette er dog
sandsynligvis kun en Begyndelse. Til Grund for de store
Skovhandler, som afsluttedes i 1907 til overraskende høje Priser, ligger
vistnok den Hensigt at benytte Skovenes Affald og Udskud i
størst mulig Udstrækning til Fremstilling af Træmasse.
Unaturligt er det da slet ikke, at der i Norrland kan opvokse en
Træmasseindustri, som i Værdi vil kappes med Malmbrydningens,
og som tør regne paa et langt større Afsætningsomraade end
den. Allerede nu gaar den svenske Træmasse til Jordens
fjerneste Egne.

II

Man kunde vente, at den mægtige industrielle Fremtid, der
dæmrer for de svenske Nordlande, maatte vække de rigeste

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Mar 10 00:58:25 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/tilskueren/1908/0483.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free