Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juni 1908 - I. Heckscher: De svenske Nordlande
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
469 De svenske Nordlande
Bondestamme at bevares. Det paafaldende er snarere, at dens
Eksistens overhovedet kan anses for truet. Forklaringen heraf
maa søges i en historisk Udvikling af ganske ejendommelig,
lærerig Natur.
Bebyggelsen af de norrlandske Provinser skete oprindelig
uden nogen Plan og kunde efter Sagens Natur indtil for nogle
Hundrede Aar siden overhovedet hverken kontrolleres eller
reguleres. I Princippet opretholdtes vel Statens Ejendomsret til
alle ubeboede Landstrækninger; men der blev i gamle Dage i
Reglen ikke gjort Vanskeligheder, naar nogen satte sig i
Besiddelse af og opdyrkede et mindre Omraade i slige fjerne Egne.
Staten nøjedes med i det højeste at afkræve Nybyggerne
Afgifter, og selv da senere større Komplekser ad Gangen toges i
Brug til industrielle Formaal, afstod den villigt Jord af sine
Domæner mod Afgifter, der efter Nutidens Begreber maa synes
rent forsvindende. Efterhaanden maatte der nødvendigvis vaagne
en Trang til nøjagtig Afgrænsning af det Nybyggerne
tilkommende Omraade; der blev derfor i 1683 givet Forskrifter om,
at Ejendomsgrænserne skulde fastsættes ved offentlig
Foranstaltning, den saakaldte „afvittring". Formaalet for den var ikke blot
at fjerne Tvivl om Ejendomsforholdene, men ogsaa at tildele
Ejerne et passende Omraade „til Fremme for Landets
Opdyrkning og Bebyggelse". Men denne indviklede Foranstaltning, hvis
Gennemførelse har krævet saa lang Tid, at man den Dag i Dag
ikke er kommen helt til Ende dermed, blev ingenlunde alle
Vegne iværksat efter ensartede Grundsætninger. I store Dele af
Norrland udvistes der af de Embedsmænd, hvem den foreskrevne
Udskiftning tilkom, en paafaldende Rundhaandethed ved
Tildeling af Skovstrækninger til de bestaaende Ejendomme, hvad der
vistnok snarere skyldtes en vis patriarkalsk Velvillie for
Besidderne end mindre uegennyttige Hensyn. Den Gang havde
Skoven jo endnu ingen videre Værdi som saadan. Den benyttedes
mest til Brændsel, og skulde der dannes ny Agerjord, sved man
Skoven af. Da saa henved Midten af forrige Aarhundrede
Erkendelsen af Trævarernes Betydning som Verdensartikel vaagnede,
blev Stillingen paa een Gang en ganske anden.
For de industrielle Selskaber, der nu hastigt dannede sig,
maatte det blive en Opgave at sikre sig fornødent Skovareal til
Savværkerne, og de store Tilliggender af Skov, som Staten af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
