- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 25 (1908) /
470

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juni 1908 - I. Heckscher: De svenske Nordlande

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

470

De svenske Nordlande

Omtanke for Landbruget havde tildelt Bønderne, blev nu for
dem en Kilde til stadige, ofte uovervindelige Fristelser. Selv
forstod de i Reglen slet ikke, hvorledes den hidtil værdiløse Skov
med eet var blevet Guld værd; de vilde desuden have savnet
baade fornøden Arbejdskraft, Kapital og Uddannelse til at
udnytte den som Handelsvare i større Skala. Bød saa en Opkøber
dem ganske uforberedt en rund Sum for Skoven, blændedes de
let — uvante som de var med at have større Beløb mellem
Hænder — af al denne Rigdom, der faldt ned som fra Skyerne.
Mange af dem slog til hellere end gerne, levede højt i nogle Aar
for Pengene og stod saa en skøn Dag med en lille Jordlod uden
den Støtte,de hidtil havde haft i Skoven, men medet stort „Bolag"
til overlegen Nabo. Til en Begyndelse nøjedes Selskaberne med
at købe Retten til Skovhugst; den kunde efter den ældre
Lovgivning overdrages paa indtil 50 Aar. Senere nedsatte
Lovgivningsmagten Gyldighedstiden for slige Overdragelser først til højst
20 og tilsidst (1903) til højst 5 Aar; men imidlertid havde
Selskaberne fundet det mere stemmende med deres Formaal at
købe selve Skoven eller, hvor dette ikke lod sig gøre,
Ejendommen som Helhed. I sidste Tilfælde havde Bønderne ingen
anden Udvej, naar de ikke kunde mande sig op til at afvise
Tilbudet, end enten at blive Forpagtere under Selskaberne eller
helt at opgive Landbruget og gaa over til Selskaberne som
Arbejdere ved Savværkerne eller i Skovene, hvor Skovhugst og
Tømmerdrift gav mange Hænder et forholdsvis vellønnet
Arbejde.

Der vaagnede efterhaanden i større og større Kredse en
alvorlig Frygt for, at den saaledes skildrede Udvikling kunde føre
til den norrlandske Landbostands totale Udryddelse. I
Rigsdags-samlingen 1894 førte denne Frygt for første Gang til et aktivt
Skridt fra Rigsdagens Side; Kamrene vedtog nemlig da en
Henvendelse til Regeringen med Anmodning om at gøre Forholdet
mellem Trævareselskaberne og Landbrugsklassen i
Skovdistrikterne til Genstand for en Undersøgelse samt eventuelt, hvis
Undersøgelsen gav Støtte derfor, forelægge Rigsdagen Forslag til
Foranstaltninger, hvorved Landbruget kunde bevares i
Konkurrencen. Positive Forslag fremkom imidlertid ikke; men ved
Rigsdagene i Aarene 1898—1900 røbede forskellige private Forslag
Utaalmodigheden over, at intet blev gjort for at standse de store

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:47:56 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1908/0486.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free