Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juni 1908 - I. Heckscher: De svenske Nordlande
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Oe svenske Nordlande
473
For dem var til Nytte; de berøvede derved i stor Udstrækning
Bønderne Muligheden for at erhverve endog blot et til Husbehov
fornødent Skovtilliggende. Da nu en Reform af hele
Udstyknings-lovgivningen ikke i en Hast kunde opnaas, nøjedes Rigsdagen i
1905 med at suspendere de her berørte Bestemmelser for
Norr-lands Vedkommende i Tillid til, at der i Mellemtiden kunde
skabes en for den norrlandske Landbostand i det hele betryggende
Ordning.
Langt mere afgørende var det Skridt, Lovgivningsmagten tog
over for de store Industriselskaber det følgende Aar. Den Staaff ske
Regering forelagde nemlig for Rigsdagen 1906 et Forslag med
samme Tendens som det af Lindhagen 1901 stillede og af
Kom-missionsbetænkningen videre udarbejdede — et Forslag til en
Forbudslov mod Associationernes Erhvervelse af fast Ejendom i
den allerstørste Del af Norrland og Dalarne. Det var selve
Kærnepunktet i Norrlandssagen, det som Almuen havde sat sit
største Haab til, som Kommissionens Flertal havde ivret stærkest
for, men som ogsaa hos Industriens Mænd maatte møde den
heftigste Modstand og hos mange andre med Sans for det
be-staaendes Ret de alvorligste Tvivl. Meget betegnende var i den
Henseende de Udtalelser, til hvilke Forslaget gav Anledning i
Sveriges Højesteret, da det — i Overensstemmelse med
almindelige Regler om Lovarbejder vedrørende Civilretten — blev
forelagt denne Domstol til Betænkning. Af de seks Dommere, der
afgav Erklæring, fraraadede de tre ubetinget Lovforslaget i dets
Helhed, de tre andre ytrede de største Betænkeligheder ved at
støtte det, men ansaa sig efter Omstændighederne mere eller
mindre nødsagede til at lade det passere uden at give det
positiv Anbefaling. Ogsaa Rigsdagsudvalget tog forholdsvis køligt paa
Forslaget. Det blev ikke desto mindre antaget i begge Kamre
efter en livlig Debat, hvori meget vægtige Stemmer hævede sig
imod det — blandt Modstanderne var saaledes Sverigs nuværende
Statsminister Lindman, der i Norrlandskomitéen havde tilhørt
Minoriteten — og hvori Lovens eksperimentale Karakter næsten
fra alle Sider indrømmedes, uden at det dog lykkedes, som i
Første Kammer forsøgt, at begrænse Lovens Varighed til en
kortere Tidsperiode.
Rent principielt indvendte man imod Loven, at den stod i
Strid med Ejendomsrettens Begreb; man kunde ikke med Føje
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
