- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 25 (1908) /
474

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juni 1908 - I. Heckscher: De svenske Nordlande

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

474

De svenske Nordlande

forbyde en Ejer at sælge sin Jord til hvem han vilde. Men
desuden var det ganske inkonsekvent at forbyde Salg til „Bolag"
og „Foreninger", naar det stod aabent at sælge til de enkelte
Individer, af hvilke Selskaberne eller Foreningerne bestaar. Det
lod sig derfor ogsaa forudse som en højst sandsynlig Følge af
Loven, at man let vilde finde Udveje til at omgaa den; Salget
behøvede jo blot at ske til Bestyreren af eller en Funktionær i
et Selskab i Stedet for til selve Selskabet. Men desuden maatte
det befrygtes, at Loven slet ikke vilde bringe den norrlandske
Bondestand de tilsigtede Fordele. Der vilde nødvendigvis
indtræffe et føleligt Prisfald i Bøndernes Jord, naar de sikreste og
kapitalstærkeste Købere, nemlig Savværkerne, maatte afvises, og
det kunde jo dog ikke altid undgaas, at Salg maatte foretages,
saasom i Tilfælde af Dødsboskifte. For Skovenes Bevarelse og
en rationel Skovdrift vilde Loven ogsaa medføre store Farer. Thi
erfaringsmæssigt er det Sawærksselskaberne, der har størst
Interesse af at bevare Skovens Værdi, hvorimod de private
Skovejere meget hyppig kun gaar ud paa snarest muligt at hugge den
ned for at gøre den i Penge. Og saa vidt som til at forbyde
Bønderne at sælge overhovedet vilde man jo dog ikke gaa.

Man finder egentlig ikke disse Indvendinger fuldt afkræftede
under Lovens Rigsdagsbehandling. Argumentet var gennemgaaende
det: der hersker en Nødstilstand i Norrland, det gælder om at
redde den norrlandske Bondestand, og det er Norrlændingene
selv, der har forlangt et Forbud mod Selskabernes Køb af Jord;
det kan derfor ikke forsvares at tilsidesætte deres Ønsker. For
den principielle Indvending, hentet fra Ejendomsrettens Væsen,
var der aabenbart meget ringe Sympati. Statsminister Staaff
antydede i Debatten selv, at Ejendomsbegrebet i Tidens Løb er
undergaaet Forandring og at den private Ejer til Dels er at
betragte som en Bestyrer for kommende Generationer. En af
Højesteretsdommerne havde da ogsaa indrømmet, at
„Statsinter-esserne kan være stærke nok til at kræve Suspension af
almindelige Retsgrundsætninger."

Det er endnu for tidligt at vove et Skøn over, om man i
Forbudsloven — der ikke absolut hindrer Selskaberne fra
Erhvervelse af fast Ejendom i Norrland og Dalarne, men
undtagelsesvis bevarer deres Adgang dertil, saa snart der blot ikke
er Tale om egentlige Jordbrugsejendomme — virkelig har fundet

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri May 10 12:35:53 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/tilskueren/1908/0490.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free