- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 25 (1908) /
475

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juni 1908 - I. Heckscher: De svenske Nordlande

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

475 De svenske Nordlande



det afgørende Hjælpemiddel, man søgte. De oprindelige
Vaaben-dragere for Nordsveriges Landbrugsinteresser har den ikke
tilfredsstillet; de arbejder fremdeles for dens Skærpelse. Men den
er under alle Omstændigheder kun et negativt Middel. Under
Rigsdagsforhandlingerne i 1906 bebrejdede man da ogsaa
Regeringen, at den ikke havde forelagt Kommissionsforslagene i hele
deres Omfang. Thi de omfattede da ogsaa en lang Række positive
Foranstaltninger til Fremme af Norrlands Landbrug, og om dem var
Enigheden indenfor Kommissionen langt større. Som Følge deraf forelagde
Regeringen i Samlingen 1907 paa Basis afNorrlandskomitéens
Forslag to nye vigtige Undtagelseslove for Norrland og Dalarne, den
ene vedrørende Forpagtningsforholdene og sigtende til Betryggelse
for Forpagterne af Jord i Selskabers eller Foreningers Eje, den
anden angaaende „Vanhævd" af Jord, i det Øjemed at hindre
Trævareindustrien fra ganske at forsømme Jordbruget paa deres
Ejendomme, hvor sligt kunde befrygtes. Det skyldtes Første
Kammers Modstand, at Forslagene strandede; men de vendte
tilbage i Rigsdagssamlingen 1908, det første i Form af et noget
ændret Regeringsforslag, det andet som privat Forslag. Deres
Skæbne er endnu, medens disse Linier skrives, uafgjort.

Rækken af planlagte Undtagelsesforanstaltninger til Fordel for
den nordsvenske Landbefolkning er imidlertid endnu saare lang.
Den omfatter efter Kommissionsforslaget meget andet, baade direkte
Understøttelser, saasom Støtte af Staten til Vejanlæg, Tørlægning
af Moser, Opdyrkning af nye Jordlodder, og indirekte Bistand
f. Eks. retfærdigere Fordeling af Flødningsomkostninger, Lettelser
ved ^Udskiftning, ændrede Regler om Beskatning af
Skovejendom o. s. v.

Der er oven i Købet nogen Grund til at formode, at
Stats-forsorg til Landbrugsklassens Beskyttelse mod Industriens
overmægtige Indflydelse vil blive krævet ogsaa for andre Landsdele.
Forslag til lignende Forbudslove mod Selskabers Erhvervelse af
Jord i Syd- og Mellemsverige har allerede været indbragt i
Rigsdagen et Par Gange, skønt uden Held. Det er overhovedet et
stort Spørgsmaal, om man fra første Færd har været sig fuldt
bevidst, hvilket Sisyfosarbejde der er læsset paa Statsmagtens
Skuldre ved hele denne Bevægelse. Byder Staten sin
Mellemkomst til Opnaaelse af fuld økonomisk Ligestilling mellem de
norrlandske Hovederhverv, maa der med samme Ret kunne

Tilskueren 1908 33

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:47:56 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1908/0491.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free