- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 25 (1908) /
480

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juni 1908 - Andreas Haukland: I Malstrømmen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

480

I malstrømmen

nende sorte rygge, og nu og da en hvid bug glimte i den
rødskummende sjø.

Saa gjorde hvalen et ganske kort sprang — det sidste.

Og seg saa, hjælpeløst bagover. Den kunde ikke mere.

Udenfor holmen, hvor sjøen laa rolig, blev den revet istykker
og ædt

Lidt efter lidt lagde strømmen sig, vandmuren sank og fjorden
var ebbed ud, saa der var ligevægt mellem fjord og hav.

De to stryg laa igjen som blanke baand med sin underlig
oljeagtige hud. Og alt spor af kampen var slætted ud.

Men langt ude, hvor solen sank, og hvor hav og himmel
smilte, stredes endnu Nordhavets fryktelige røvere om den døde
hval.

HULDREN

Som en mørk drive vælted skogen sig nedover aaserne.
Granerne var saa høie og saa tæt var baret, at jorden mellem
stammerne laa helt sort og altid vaad.

Men paa sletten under aaserne var skogen ryddet Og der
grode græsset frodigt lige ind i den blaasorte skygge langs
skogranden. Sletten laa høit.

Paa de tre sider af den var der bratte skraaninger ned mod
bygden. Og i skraaningerne grode igjen skogen tæt, lige op til
randen, saa den paa alle kanter var kranset af mørk skog. Der
var ingen udsigt. Den var lukket inde. Synet fandt ikke andet
end mørkt bar, hvor det vendte sig.

En sommerdag gik en fjortenaarig pige der og gjæted. Det
var søndag. Det led mod middag. Solen brandt Ira skyløs
himmel. Den hele formiddag havde den lille slætte kogt som en
gryde med knitrende tør hede. Nu mod middag stilned det af.
Hedt var det. Men lydløst stille.

Pigen og dyrene søgte ind i skyggen under træerne. Og
derinde var det, som stod heden fra slætten som en mur og tog
mod kjøligheden fra skogsdybet.

Og stilheden var saa stor, at det for pigens øre var som
braged kulde og hede sammen. Og som alle lyde, der ellers
høres, mere og mere døde hen, ja endog de drøvtyggende dyr
holdt op at tygge og laa urørlige, med store opspilte øine, da

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Mar 10 00:58:25 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/tilskueren/1908/0496.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free