- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 25 (1908) /
481

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juni 1908 - Andreas Haukland: I Malstrømmen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

I malstrømmen

481

hørte hun, hvor det vandred og vandred ned fra aaseme. Det
var som skogen skred og skred, eller som kom en umaadelig
folkesværm tassende paa myge saaler over den vaade jord under
baret

Pigen sad og følte en gysen gaa gjennem sin ryg og stirred
sig halvblind paa det hede lys derude og turde ikke se ind, hvor
den bløde vandrende lyd blev ved at komme og komme.

Saa reiste sig et af dyrene. Det knaged i leddene. Og det
klaged sagte.

Da for pigen sammen, som var hun slaat. Hun vendte sig
bråt om og hendes ansigt sitred som foran hulken.

Men dyret stod nu aldeles stille med løftede øren og spilte
øine.

Pigen saa nu ind i skogen og krøb sammen i rædsel. For
hendes blændede øine var det mørk nat derinde.

Og nu fornam hun igjen den ustanselige vandring. Og
nærmere og nærmere kom den. Tydeligere og tydeligere hørte hun
de myge fjed over den vaade jord under baret

Med graad i halsen og skjælvende af gru vendte hun sig mod
dyrene og mødte deres spilte øine. Og det var som suged dyrene
ind hendes egen uro, og de øged den med sine store øine. Der
vandred fra øine til øine en skjælven, som hørte de hverandre
jamre i mørke uden at kjende sti eller sted.

Og atter reiste et dyr sig. Og hun for igjen sammen som
for slag. Spændt, som hun stod der, hørte hun leddene knage:
en underlig benranglende lyd, der skar gjennem hver fiber i hende.

Hun higsted pludselig. Hun gav sig hjælpeløs rædselen ivold.

Og da dyret nu stod stille, kom igjen den vandrende lyd fra
mørket derinde.

Da for hun med ét op. For nu var det hende saa nær, at
nu turde hun ikke sidde længere.

Men i det samme hun havde reist sig, sank hun næsten iknæ
og hun knytted hænderne krampagtig. For alle dyrene for op.

Hun vendte sig næste nu til flugt ud mod slætten, da saa
hun, netop der i det ene hjørne, hvor skyggen og lyset brødes,
en stor blaaklædt kvinde. Skyggen laa over kjolen, saa det blaa
var næsten sort

Pigen stod en stund som fjætred og saa den store kvinde
vinke hende til sig.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Mar 10 00:58:25 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/tilskueren/1908/0497.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free