- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 25 (1908) /
489

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juni 1908 - Frederik Poulsen: Delos

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Delos

489

Snævre og krumme er
Gaderne. Man mærker, at
Delos er en By, der
langsomt er groet op, hvor Hus
har rådet sig til Hus uden
bestemt Plan. Saadan var
efter de samtidige
Beretninger ogsaa Gaderne i det
gamle Athen. Man maa ikke
tænke sig den By skøn i vor
Forstand. Paa Akropolis stod
de herlige Statuer og andre
Votivgaver alt for tæt, til at
det enkelte Stykke kunde
gøre sig gældende, og steg
man ned derfra, befandt man
sig i en Stad med snævre og krumme Gyder. Havnebyen Piræeus
var derimod anlagt efter en bestemt Plan, med snorlige, parallele
Gader og andre af samme Art, der skar dem vinkelret. Af
samme Type er det genfundne Priene og tildels Pompeji. Ogsaa i
vor Tid kender vi disse to Bytyper, repræsenterede henholdsvis
ved Nürnberg og Berlin, Byen, der gror op, og Byen, der er
præget af Enkeltmands Vilje og anlagt med Lineal.

Delos’ Teatergade er brolagt med store, uregelmæssigt
tilhugne Blokke. Fortov findes ikke. Midt i Gaden løber under
Brolægningen en Kloak, der har Tilløb fra Husene paa begge
Sider, baade fra Køkkener og Latriner. I Delos som i Priene
har man haft en Slags Vandklosetter i Husene.

Vi stiger højere op og standser uden for Indgangen til et af
Byens fineste Huse, kaldet Dionysos’ Hus efter en
Mosaikfremstilling i Gaardspladsens Midte. Dørtærskel og Dørkarm er af
Marmor, men ellers er Huset bygget af raat tilhugne Sten,
Granit- og Skiferblokke. Stenmurene, der nu staar hæsligt nøgne,
var oprindeligt dækkede med Kalkpuds. Smukke har
Husfasa-derne aldrig været med deres store hvidkalkede eller gulligt
bemalede Murflader, der kun sjældent gennembrydes af et
højtsiddende, tilgitret Vindue. Som i de pompejanske Huse, eller
som i de rige Orientaleres Privatboliger i vore Dage, var alle

Teatergaden ved Dionysos’ Hus.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Mar 10 00:58:25 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/tilskueren/1908/0505.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free