- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 25 (1908) /
495

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juni 1908 - Frederik Poulsen: Delos

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Delos

495

— Pløjelandspenge kaldes den — af Landejendommene. I et
Tidsrum af blot 7 Aar ser vi store Svingninger i Ejendommenes
Værdi; Pløjelandspengene gaar ned, samtidig med at Huslejen
stiger mægtigt; et enkelt Hus paa et godt Strøg viser en
Difference fra 41 til 109 Drakmer i aarlig Leje. Det er aabenbart
Tilstrømningen til Byen i opadgaaende Tider, der bevirker disse
Svingninger. Præsteskabet, der især havde spekuleret i
Landejendomme, bemægtiger sig nu Havnetolden og begynder tillige
at udlaane Penge mod 10 Procent Renter, en i Oldtiden ikke
usædvanlig høj Diskonto. Det er drøje Aar, thi samtidig stiger
Priserne paa alt, hvad man har Brug for ved Templets Fester:
Harpiks, Olje, Myrrha, Salt, Eddike, Svampe og Svineflæsk.
Templets Regnskab balancerer i Reglen med 27,000 Drakmer
Indtægt mod 21,000 Drakmer Udgift om Aaret.

Vi ser af Inventarlisterne, at Templet selv paa en Gang var
en Bank, et Museum og en Garderobe for Gudebilledets
Dragter. Alt faar vi at vide fra Festernes Udstyr til Møddingen i
Bag-gaarden, der bortsælges ved Auktion. Duemøget — Guanoen —
var særlig søgt og maatte ikke udføres fra Øen. Tempelgaverne
nummereredes, de fine Ting nedlagdes i smaa Æsker, andre Ting
udstilledes paa Etagerer eller ophængtes. Blev der for mange
Metalsager, smeltede man dem ind og solgte Metallet. De rede
Penge deponeredes i forseglede Krukker.

Der er ingen Stordaad knyttet til Delos, hverken politisk
eller kunstnerisk. Naar Jonerne valgte den lille 0 til religiøst
Midtpunkt, var det vel ikke mindst for dens Svagheds Skyld

— ligesom naar Nutidens Stormagter holder Fredskonference
i Haag i det lille Holland. Hverken en Aischylos eller en
Platon har vandret i disse Gader. Men Byen giver dog Billedet
af et Milieu, der stod de store Aandens Heroer adskilligt
nærmere end Pompeji-Interiørerne. Billedet er af en sjælden
Fuldstændighed: Temenos med omliggende Stad, i denne
Vaanings-huse og Handelshuse, Klublokaler, Badeanstalter og Teater. Og
Indskrifterne hjælper Fantasien til at befolke den døde By med
henfarne Slægters travle Hverdagsliv.

Frederik Poulsen

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:47:56 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1908/0511.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free