- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 25 (1908) /
498

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juni 1908 - A. C. Larsen: Jesus og Kristus

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

498

Jesus og Kristus

fire første Aarhundreder. Hvis Nogen ikke var villig hertil, saa
viste de ham ud af deres Samfund, ja de tog end ikke i
Betænkning at udsætte ham for verdslige Forfølgelser. Michael Servet
blev endog brændt i Genf af Calvin, og Melanchthon undsaa sig
ikke for at sige Ja og Amen til denne barbariske Fremgangsmaade.

Dr. Edv. Lehmann er en venlig og elskværdig Mand, som
hverken vil brænde os eller paa anden Maade fortrædige os;
men de, som benægter, at Jesus er Kristus, maa være belavede
paa, at de ikke kan faa Plads i den af ham reformerede
Folkekirke, men maa finde sig i, at de betragtes som Ikke-Kristne.
Hans Reformation har derfor al Udsigt til at blive mere livlig
end grundig. Hvis den gennemføres, vil den komme til at betyde,
at man lader det Gamle bestaa samtidig med, at man uafladelig
underminerer det, eller, for at bruge et Udtryk af Jesus: den
vil betyde, at man „hælder ny Vin paa gamle Læderflasker".
(Matth. 9,17). Jesus har klart forudsagt, hvad Følgen deraf maa
blive, den nemlig, at „Læderflaskerne brister og Vinen spildes".

Jeg skal nu forsøge paa at godtgøre, at den af Dr. Edv.
Lehmann fastholdte Grænse er uholdbar, og at den Reformation,
hvortil vi saa hjertelig trænger, maa ind i et andet, langt fastere
og sikrere ’Spor.

Det vil maaske undre Dem, at jeg stiller vore Dages religiøse
Problem paa den nys angivne Maade. Vi er jo vante til som
Noget, der følger af sig selv, at sige: Jesus Kristus og til efter
Behag at ombytte Navnene, saa at vi snart siger „Jesus" og snart
„Kristus", uden at denne Skiften vækker den fjerneste
Betænkelighed hos os. Men De maa ikke glemme, at Jesus er et
Egennavn og Kristus en Titel, Betegnelsen for en Værdighed. Der
er i Tyskland Mange, som hedder Vilhelm, men kun En, der
har Ret til at lade sig kalde Kejser Vilhelm. Ligesaa var der i
Jødeland Flere, som hed Jesus; var det nu Jesus af Nasaret,
hvem Titlen Kristus med Rette tilkom, eller var der maaske slet
Ingen, hvad enten han nu hed Jesus eller bar et andet Navn,
som havde Krav paa at betegnes saaledes?

Hvad betyder da Ordet Kristus? Det er et græsk Ord, der
paa Dansk maa oversættes ved „den Salvede", og som paa
Hebraisk hedder Messias. At være Kristus var Et med at være
Messias. Og hvad forstodes der ved Messias? Dette var den
frelsende Fører, som det jødiske Folk ventede. De messianske

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:47:56 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1908/0514.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free