- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 25 (1908) /
499

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juni 1908 - A. C. Larsen: Jesus og Kristus

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Jesus og Kristus

499

Forventninger havde ikke hos Alle nøjagtig det samme Præg;
men derom var Alle enige, at Messias skulde være en verdslig
Fyrste, der frelste fra jordiske Ulykker og atter skænkede Folket
Uafhængighed, Fred og Styrke. De kristne Teologer paastaar,
at Jesus vel var den Messias, som var bleven Jøderne forjættet
gennem Profeterne, men at hans Messiasforestillinger fuldstændig
afveg fra de gængse, idet han nemlig kun tænkte paa Sjælenes
Frelse, og idet hans Syn ingenlunde var indskrænket til det
jødiske Folk, men omfattede den hele Menneskehed. Men denne
Opfattelse lader sig i Længden ikke fastholde. Da Jesus mødte
en kananæisk Kvinde, som bad ham om Hjælp, afviste han
hende først med den Erklæring: „jeg er kun udsendt til de
fortabte Faar af Israels Hus". (Matth. 15,24). Og hvor umiskendeligt
det end er, at han har lagt den allerstørste Vægt pafe
Omvendelse og aandelige Dyder som Betingelse for at faa Del i det
Rige, som han vilde oprette, synes det at være lige saa
unægteligt, at han ogsaa har tænkt sig dette Rige i en verdslig Skikkelse.
Det er en Kendsgerning, at hans Disciple lige til hans Død
levede og aandede i Overbevisningen derom. Er det troligt, at
de i den Grad kunde have misforstaaet ham, hvis han selv
uafbrudt havde været af en anden Mening? Hvor kunde han, som
jo dog var en Mester i Ordets Kunst, i saa Fald selv med
Forsæt bringe dem paa Vildspor ved at forjætte dem, at de skulde
sidde paa tolv Troner og dømme Israels tolv Stammer. (Matth.
19,28)? Det er jo fremdeles en Kendsgerning, at han højtidelig
holdt sit Indtog i Jerusalem og modtog Folkets Hyldest. Han
kom ganske vist ikke med Vaaben i Haand og omgivet af
Krigere, men stilfærdig ridende paa et Æsel. Han har altsaa villet,
at den Omvæltning, som han tilsigtede, fra hans Side skulde
foregaa paa fredelig Vis; han maa have ment, at Alt var
saaledes forberedt, at han blot behøvede at vise sig, for at det
Gamle, om end efter nogen Modstand, snart skulde falde. Han
sagde endvidere: „Giv Kejseren, hvad Kejserens er, og Gud,
hvad Guds er!" (Matth. 22,21); han har altsaa ikke tilsigtet Krig
med Romerne, men ventet, at Gudsriget kunde stiftes uagtet
deres Herredømme. Dog, trods disse Ændringer af det
sædvanlige Messiasbillede, er det klart, at hans Plan paa en eller
anden Maade maa have haft en politisk Karakter; thi ellers var
der øjensynlig ingen fornuftig Mening i det hele Indtog.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Mar 10 00:58:25 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/tilskueren/1908/0515.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free