- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 25 (1908) /
502

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juni 1908 - A. C. Larsen: Jesus og Kristus

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

502

Jesus og Kristus

fødes. Det Haab, som havde fyldt dem, var for vældigt til, at
det med ét Slag kunde knuses; det ulmede stadig under Asken,
rede til at blusse op paa ny. Maaske traadte ydre
Omstændigheder til; man opdagede, at hans Lig ikke mere var i Graven.
Uvilkaarlig kom da det Øjeblik, hvor hos En og Anden den
elskede Herre og Mester traadte frem for Sjælens indre Øjne.
„Han lever endnu!" udbrød han, og Opstandelsens Jubelraab
tonede fra den lille Venneskare. Han var altsaa kun gaaet bort
en lille Stund for atter at vende tilbage med Sejren og Riget
Ved denne Tro vandt Apostlene Kraft til at gaa ud i Verden og
vidne om Jesus Kristus, og al deres Tænkning gik fra nu af ud
paa at godtgøre, at Jesu Død havde været en Nødvendighed, et
Led af hans frelsende Gerning. Saa sandt Apostlenes Tro paa
Jesu Opstandelse er en historisk Kendsgerning, saa sandt er det
ogsaa psykologisk uimodsigeligt, at Jesus maa have troet om sig
selv, at han var Kristus.

Og naar Alt kommer til Alt, er Professor Drachmann slet
ikke saa sikker i sin Sag som hans tyske Forbilleder. Han
erklærer blandt andet, at det „at lægge Messiasideen ind i Jesu
Opfattelse fra først af og lade den være Grundlag for hele hans
Optræden, som man af misforstaaet Respekt for Overleveringen
indtil den nyeste Tid har gjort, fører til en Tilintetgørelse af al
psykologisk og historisk Sammenhæng". (S. 447). Unægteligt.
Da Napoleon var et ungt Menneske, anede han ikke, at han
vilde blive Kejser i Frankrig. Lige saa med Jesus; naar han
var et virkeligt Menneske, kunde Tanken om hans messianske
Kald først blive til under hans Udvikling. Hvis Professor
Drachmann havde indskrænket sig hertil, vilde jeg Intet have haft at
bemærke; men herfra er det et utilbørligt Spring, han gør, naar
han afgjort sympatiserer med den Forestilling, at Jesus selv Intet
havde med Messiasideen at skaffe.

Foruden Professor A. B. Drachmann er der endnu en dansk
Mand, som i den nyere Tid har villet godtgøre, at Jesus ikke
ansaa sig selv for Messias. Denne Mand er Teologen, Dr. Emil
Rasmussen, der imidlertid synes i høj Grad at mangle den
religiøse Sans, som er den ueftergivelige Betingelse for at forstaa
og værdsætte religiøse Personligheder. Han skriver f. Eks. om
et af de religiøse Fænomener: „Det er en syg Trang, som, naar den
vokser sig stærk, maa lindres ved Kristendom eller anden Re-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:47:56 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1908/0518.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free