- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 25 (1908) /
503

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juni 1908 - A. C. Larsen: Jesus og Kristus

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Jesus og Kristus

503

ligion, medmindre man da foretrækker Bromsalt, Plantekost og
kolde Styrtebade, som jævnlig har samme Virkning". (Jesus, S. 78).
Intet Under, at Dr. Rasmussen gennem sit Studium af
Evangelierne er havnet i den Overbevisning, at Jesus var sindssyg,
og at „vor Grundstemning lige over for ham maa være ægte
Medlidenhed med en bundulykkelig Natur". (Jesus, S. 105).

Naar han antager, at Jesus ikke har forestillet sig selv som
Messias, saa er det, fordi han tror, at denne Stilling maa have
været altfor underordnet for Jesu Bevidsthed. Og heri
samstemmer han, naar Alt kommer til Alt, med den kirkelige Ortodoksi,
som i Virkeligheden lader Jesus være langt mere end Messias,
idet den bekender, at Jesus var Guds enbaarne Søn, der havde
levet hos Gud, før han var bleven Menneske, og som efter sin
Død var vendt tilbage til Gud for at sidde ved hans højre Haand,
hvorfra han ved Tidernes Ende skal komme til Jorden som den
mægtige Verdensdommer. Men, siger Dr. E. Rasmussen, slige
Forestillinger er det netop, som er forbunden med Ordet
„Menneskesønnen", hvormed Jesus i Evangelierne saa hyppigt
betegner sig selv. I dette Ord har vi altsaa efter hans Mening Nøglen,
som lukker op for Jesu inderste Bevidsthed og lader os forstaa,
hvad han troede sig selv at være.

Om det sælsomme Begreb „Menneskesønnen" holdt jeg her
i Studenterforeningen et Foredrag i Aaret 1902. Jeg skal endnu
en Gang forsøge paa at slaa til Lyd for min Opfattelse.

Begrebet „Menneskesønnen" bruges i to meget forskellige
Betydninger. Hos Profeten Daniel betegner Ordet (se 7,18.22.27)
alle de Hellige i Israel, hvem Magten over Jorden skal betros.
I et senere pseudonymt Skrift, der bærer Titelen Henoks Bog,
peger det derimod hen paa en enkelt bestemt Person, paa et
overmenneskeligt Væsen, der forud for alt det Skabte har været
hos Gud og samvirket med Gud, og som ved Dagenes Ende
aabenbarer sig som Verdensdommeren, der sætter Skel mellem
de Gode og de Onde.

Min Paastand gik nu ud paa, at Jesus havde taget Ordet i
Daniels Betydning, at han altsaa, hver Gang han bruger det,
slet ikke tænker paa sig selv, men paa de Hellige og Retfærdige
i Almindelighed. Og Grunden, hvorfor det hele Spørgsmaal havde
en saa overordentlig stor Interesse for mig, var den, at det stod
klart for mig, at hvis den ortodokse Forstaaelse, der falder sam-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:47:56 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1908/0519.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free