- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 25 (1908) /
508

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juni 1908 - A. C. Larsen: Jesus og Kristus

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

508

Jesus og Kristus

„hvem siger I, at jeg er?", men .hvem siger I, at jeg,
Menneskesønnen, er?" (V. 13). 1 Overensstemmelse hermed lader
Matthæus lidt efter i V. 21 Jesus erklære, at det er ham selv,
der skal lide, ihjelslaas og opstaa paa den tredje Dag. Ligesaa
lader han Peter sige til Jesus: „Spar Dig selv, Herre! Dette ske
Dig ingenlunde!"

Men — vil man sagtens spørge — hvorfor skal just
Mat-thæus-Evangeliet her være en Forvanskninng? Kan Dr. Emil
Rasmussen ikke have Ret, naar han paastaar, at det forholder
sig omvendt? Kunde det ikke være muligt, at Matthæus giver
en rigtig Fortolkning af, hvad der staar hos Markus? Nej,
denne Mulighed er aldeles udelukket Ti for ikke at tale om, at
Udtryksmaaden hos Matthæus „hvem siger I, at jeg,
Menneskesønnen er?" øjensynlig er kunstig og skruet, saa kunde
Apostlene, hvis Jesus saa tydelig havde forudsagt sin Død, ikke være
blevne grebne af en saa navnløs Rædsel, da Døden virkelig
indtraf; de var jo til Mode, som om det var noget aldeles Uanet,
der havde ramt dem. Og Jesus kunde ikke den Gang med
Sikkerhed have forudsagt Sligt om sig selv; thi bagfter fulgte
Indtoget i Jerusalem og Angsten i Getsemane Have, hvilke
Tildragelser klarlig viser, at Tanken om hans egen Død oprindelig
var ham fremmed. Hertil kommer, at Matthæus-Evangeliet selv
vidner mod sin fra Markus afvigende Beretning derved, at det
lige som Markus umiddelbart derefter lader Jesus udbryde: „Vil
Nogen komme efter mig, da fornægte han sig selv og tage sit
Kors og følge mig! Thi, hvo, som vil frelse sit Liv, skal miste
det, og hvo, som mister Livet for min Skyld, skal finde det"
Han nævner altsaa kun de Lidelser, hvorpaa hans Tilhængere
maatte være forberedte; han omtaler slet ikke, hvad der jo efter
den gængse Opfattelse maatte være Hovedsagen, den Død, som
han selv gik i Møde.

Det maa derfor fastholdes, at Jesus troede om sig selv, at han
var Messias: at han var den, som skulde føre Menneskesønnen:
o: de Hellige og Retfærdige til Sejr og Hæder i det ny Guds Rige.

Dr. Emil Rasmussen har imidlertid indenfor det ny
Testamente en mægtig Allieret, og det Pudsige er, at han ikke blot
selv ikke aner det, men endog kraftig protesterer derimod. Denne
Allierede er ingen Ringere end Apostelen Paulus. Dr. E.
Rasmussen oplyser (Jesus S. 15), at „den Lære, Paulus forkynder i sine

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Mar 10 00:58:25 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/tilskueren/1908/0524.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free