- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 25 (1908) /
513

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juni 1908 - A. C. Larsen: Jesus og Kristus

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Jesus og Kristus

513

Jesus var sig fuldt bevidst, at han ikke i saa Hensende dannede
en Undtagelse. Til En, der hilste ham med Titelen „gode Mester"!,
gav han det Svar: „hvorfor kalder Du mig god? Ingen er god
uden En, nemlig Gud." (Matth. 19,17). Det er dog alt for
besynderligt at opstille som nødvendige saadanne Paastande om Jesus,
hvilke han selv paa det bestemteste vægrer sig ved at underskrive.

For en ortodoks Mand, der tror alt, hvad der i Evangelierne
staar skrevet om Jesus, maa det være svært at fastholde
Forestillingen om Jesu Alfuldkommenhed. Tænk f. Eks. paa, hvorledes
han bar sig ad lige overfor Lazarus. Da han fik Budskab om,
at Vennen var syg, var det saa langt fra, at han skyndte sig
med at bringe Hjælp, at han tværtimod blev to Dage paa det
Sted, hvor han var. (Joh. 11,6). Og naar han nølede saa længe,
da var det paa ingen Maade, fordi han troede, at Sygdommen
ikke var farlig; han vidste meget godt, at den vilde ende med
Døden. Nej, han vilde med Forsæt komme for sent; det var
ham om at gøre, at Underet blev saa stort som muligt, for at
Guds Søn kunde blive æret (11,4). Han havde altsaa i
Virkeligheden ikke Vennen og hans Familie, men kun sig selv for Øje.

Eller tænk paa Judas! Jesus — hedder det i Joh. 6,64 —
vidste forud, at han vilde forraade ham, og dog tog han ham til
Apostel. Han ledte ham altsaa med velberaad Hu ud i en
Fristelse, som oversteg hans Evne. Det er klart, at Jesus vilde
have handlet aldeles uforsvarligt mod Judas og for sit eget
Vedkommende have handlet i Retning af Selvmord, hvis han havde
optaget Judas blandt sine allernærmeste Fortrolige.

Vi, der giver os af med den bibelske Kritik, kommer let ud
over saadanne Angreb paa Jesu Karakter. Det er os en Glæde
at være naaede til den Overbevisning, at Johannes-Evangeliet
har omdigtet Jesu Liv, og i sin Stræben efter at fremstille ham
som overmenneskelig, stundom gjort ham umenneskelig. Men
hvor kritiske vi end er, og hvor gerne vi end gaar ind paa at
fortolke Alt til Jesu Ære, saa bliver der dog Vanskeligheder
tilbage, som vi ikke kan magte.

Det er, som jeg i det Foregaaende har omtalt, f. Eks. en
Kendsgerning, hvis ellers Noget er det, at han ansaa sig selv for
Messias. Trods alle de Afvigelser, han havde fra den almindelige
Folkeforestilling, maatte dog derved forstaas, at han paa en eller
anden Maade var Folkets Frelser. Men dette blev han ikke;

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:47:56 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1908/0529.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free