- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 25 (1908) /
514

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juni 1908 - A. C. Larsen: Jesus og Kristus

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

514

Jesus og Kristus

han gik tværtimod selv til Grunde. Har man Lov til at tage
Titler, som man ikke kan haandhæve? Bør ikke den, som til
Folkets Bedste vil gribe Magten i et Land, i Forvejen klart og
tydeligt have overvejet, om de dertil fornødne Midler staar til
hans Raadighed? Er det tilstrækkeligt at have den gode Vilje?
Eller hører det maaske ikke med til moralsk Fuldkommenhed,
at man overvejer og bruger sin Forstand? Og var i det Hele
taget ikke Jesu Begrænsning den, at han ikke indrømmede
Forstanden, hvad der tilkommer den, men lod Troen, det vil sige:
den blinde Tillid til Gud være alt for egenraadig? Forstanden er
jo dog ogsaa en Guds Gave, hvorfor dens rette Brug hører
med til den rette Gudsdyrkelse og en ideal Livsførelse.

Og da nu Jesus ved Indtoget i Jerusalem havde modtaget
Hyldingen som Messias, hvad gjorde han saa? Akkurat det
Modsatte af, hvad han tidligere havde lagt sine Tilhørere paa Hjerte.
I Bjærgprædikenen havde han sagt: „Døm ikke, for at I ikke
skal blive dømte!" (Matth. 7,1). Nu derimod optraadte han selv
som den strengeste Dommer; han holdt Tordentaler mod sine
Modstandere, hvem han ikke tog i Betænkning at stemple med
stærke Skældsord. (Matth. 23). I et tidligere Afsnit af sit Liv
pegede han for at skildre den Virksomhed, som det var hans
Kald at udføre, hen paa, hvad der hos Profeten Jes. 42,2 (jvf.
Matth. 12,19) siges om Herrens Tjener: „han skal ikke raabe,
skal ikke skrige og ej lade høre paa Gaden sin Røst." Efter
Indtoget derimod raabte og skreg han, ja, han gjorde det, som
var endnu betænkeligerç: han slog, han, som fordum havde
sagt: „hvis Nogen giver Dig et Slag paa Din højre Kind, vend
da ogsaa den venstre til!" (Matth. 5,39). Der fortælles jo
nemlig: Matth. 21,12, at Jesus gik ind i Guds Tempel og uddrev
alle dem, som solgte og købte i Tempelet og omstødte
Veksel-lerernes Borde og Duekræmmernes Stole." Ja i
Johannes-Evangeliet fortælles der endog ligefrem, at han gjorde en Svøbe af
Snore, hvormed han drev dem alle ud af Templet. (Joh. 2,15).
Her hjælper det slet ikke, at man af kritiske Grunde anser
Jo-hannes-Evangeliet for uægte; ti de tre første Evangeliers
Beretning gaar omtrent ud paa det selv samme. Jeg forstaar ikke
Meningen af denne Handling; det er jo, som om En herhjemme
bildte sig ind, at han kunde reformere Folkekirken ved at bruge
Vold mod Klokkeren, til hvem der indbetales Penge for Adgang

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Mar 10 00:58:25 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/tilskueren/1908/0530.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free