Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juni 1908 - K. A. Wieth-Knudsen: Johan Svendsen som Komponist
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
531 Johan Svendsen som Komponist
Tid har været befolket og beboet af Stammer, nær beslægtet med
de keldske og alpine Racer (Hovedbestanddelen af Sydtysklands,
Frankrigs og tildels Italiens Befolkning), og først omkring vor
Tidsregnings Begyndelse har modtaget et talmæssigt forholdsvis
ringe Indslag af gotisk-germanske Erobrere. Ikke for intet
udbrød en tysk Musikkender ved en Lejlighed, da Talen i min
Nærværelse faldt paa skandinavisk Musiktemparament: I er jo
Nordens Italienere! Og dog anede hverken han eller jeg den
Gang, i hvilken Grad han kunde have Ret
I denne Sammenhæng er det af særlig Interesse, at da
Svendsen skriver „Norsk Kunstnerkarneval" vælger han sit Sidetema
ikke fra en norsk Springdans, men fra — en italiensk Folkevise,
som herhjemme vistnok kun er kendt i den tyske Fordrejelse:
Mein Herz ist wie ein Bienenhaus.
Jeg ved ikke, om det er en Tanke eller et Tilfælde, at denne
baade i Form og Indhold lidt bohéme (og italienske) Melodivending
er kommen til at staa netop i „Kunstnerkarneval", og jeg bryder
mig heller ikke om at vide det. Thi i det første Fald er det en
lykkelig Ideassociation, i sidste et sikkert kunstnerisk Instinkt,
der har bragt Svendsen til at anvende Melodien, som det sker i
op. 14, og begge Dele vilde bevise hans musikalske Geni,
dersom det endnu var nødvendigt. Hvorledes Svendsen videre
gennemfører den og benytter instrumentale og rytmiske Fif til at
afsvække en for banal Virkning, bør enhver musikinteresseret en
Gang for alle se efter i Partituret til „Norsk Kunstnerkarneval"
— hørt det har vi jo alle. I det hele taget vrimler hans
Orkesterværker af karakteristiske Eksempler paa „nutidsklassiske"
Instrumentalvirkninger, saa at hans Partiturer vil være en rig
Kilde til Belæring for ikke mindst de „moderne", der vil og kan
lære noget
At denne enestaaende koloristiske Evne ogsaa maatte føie sig
draget af sublime musikalske Emner fra fjerne Tider og
fremmedartede Lande, siger næsten sig selv. Saaledes fremstod
Musiken dl „Sigurd Slembe" og til den spansk-arabiske Legende
H«la Bot tolwtodaiwa wm-kmmi.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
