- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 25 (1908) /
532

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juni 1908 - K. A. Wieth-Knudsen: Johan Svendsen som Komponist

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

532

Johan Svendsen som Komponist

„Zorohayda". Sidstnævnte Værk er ingenlunde et Stykke
Programmusik i almindelig Forstand. En Gennemlæsning af den til
Musiken hørende Tekst viser nemlig tydeligt, at denne egentlig
kun er Vehikel for tre vekslende Stemninger inden for et ideelt
stiliseret (her maurisk) Milieu: nemlig Forladtheden,
Henrykkelsen og Livsmodet, nøje svarende til de tre Grundtræk og idelig
tilbagevendende Faser i ethvert udpræget kunstnerisk Temperament:
den nedtrykte, den forklarede og den energiske Sindstilstand.
Naar de, som netop i „Zorohayda", begrundes og udtrykkes
musikpoetisk i den her nævnte Rækkefølge, bliver Værkets
gennem Modsætningsforholdet til de to første Stadier fæstnede
Hovedindtryk: Vilje og Fortrøstning til Livet, og denne Komposition
er derfor et særlig tydeligt Udslag af Svendsens Idealisme —
for øvrigt en Karakterejendommelighed, der (i enhver Afskygning
lige fra det fanatiske til det naive Anstrøg) genfindes hos alle
store Musikere. Musikens biologiske Betydning træder i saadanne
Tilfælde klart for Dagen: den opretholder for det første det
skabende Individ i Nød og Trængselstider, hvoraf de fleste
Kunstnere — tildels ifølge deres eget Væsen — maa gennemleve en
god Del; dernæst styrker den gennem Sympati og Beundring
tillige den lyttende Mængde, Racen, der selv sukker efter
Forløsning. Her har Kunsten og Religionen fælles Rødder i Racens
biologiske Urgrund, uden at vi dog kan gaa nærmere ind paa
den videre Betydning heraf ved denne Lejlighed.

Men er da Svendsen bleven hørt, og hvorledes er han bleven
modtaget? For den ældre Tids Vedkommende, da de fleste af
hans Kompositioner fremstod, kan man let læse sig til Svaret i
de forskellige biografiske Fragmenter, der hidtil er fremkomne
over Svendsen: de bekræfter alle, at hans kompositoriske Sejre
overalt, hvor han viste sig, og ikke mindst i København, var
ligefrem opsigtsvækkende.

Nu er det naturligvis langt fra mig at mene, at „der Erfolg"
er en Maalestok for Kunstens sande Værd, og endnu mindre, at
Kunstneren skal indrette sig derefter — tværtimod: han skal
kun skrive, som han maa, og det behøver man aldrig at foreholde
den virkelige Kunstner, thi han kan simpelt hen ikke andet. I
denne kun ifølge indre Nødvendighed spirende Skaberkraft
ligger et nyt Fingerpeg om den ægte Kunsts (her altsaa
Musikens) biologiske Grundlag. Men naar Kunstneren har faaet ud-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Mar 10 00:58:25 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/tilskueren/1908/0548.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free