- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 25 (1908) /
535

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juni 1908 - K. A. Wieth-Knudsen: Johan Svendsen som Komponist

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

535 Johan Svendsen som Komponist



Det viser sig altsaa i Virkeligheden, at der indtil det sidste,
trods Griegs Nidkærhed, spilledes forholdsvis langt flere af
Svendsens (nemlig 11 af 26 opus) end af Griegs (15 af c: 60)
Instrumentalværker, hvilket er i temmelig god Overensstemmelse
med Kunstkritikens Dom, at det af hele Griegs Produktion
egentlig kun er Klaverkoncerten, Violinsonaterne, Strygekvartetten
og enkelte Sange (hvortil jeg dog vil føje Balladen op. 24), der
har blivende Værd, medens „det kun er værdifulde, til dels
betydelige Værker, Svendsen har sendt ud i Verden" (jvfr. Schytte:
Nordisk Musikleksikon). Sagen er, at medens Griegs
almenmusikalske Vækst utvivlsomt hemmedes derved, at han alt for ensidigt
blev og forblev den nationale Tones Specialist, har Svendsen paa
Grund af sit overdaadige kompositoriske Sind fuldstændig
und-gaaet en lignende Fare. Grieg er herved paa visse Punkter
allerede i levende Live sejlet langt agter ud endog af sin Landsmand
Chr. Sinding, — bare denne ikke tillige havde gjort lige saa
meget i rutinemæssig Salonmusik som Grieg i folkelig
norsknorsk Musikmaner. I øvrigt er her ikke Rum for en Afvejelse af,
hvem Forrangen som skandinavisk Komponist tilkommer,
Svendsen eller Grieg. Kun saa meget skal fremhæves, at medens
Svendsens Musikerstorhed giver sig til Kende lige saa vel i de
store (især orkestrale), som i de mindre Musikformer, og vokser
med disse, saa er Griegs Evner begrænsede til et snævrere
Omraade og ytrer sig utvivlsomt størst i den lille Form —
„grosse Kleingaben", som en tysk Kritiker (Breithaupt) meget
rigtig har bemærket det i en Afhandling om ham i „Die Musik"
(III Jahrg., 4, S. 264).

Vist er det i alt Fald, at Europa efter Griegs Død ikke
længer blandt nulevende Komponister tæller noget Navn, der
kan sætte Svendsen i Skygge. Hvem skulde det være? Lad os
gennemgaa de forreste i Rækkerne: Lange-Müller, Malling og
Carl Nielsen i Danmark, Sinding i Norge, Alfven i Sverige —
dygtige og begavede Mænd, men ingen vil finde paa at nævne
disse Komponister før Svendsen. De udskregne Finner, hvis
bedste Mand skal være Sibelius med sin dels forskruet moderne
dels hypernationale Søgen, der sjældent bringer ham et lødigt
Fund, kan der ikke være Tale om — det skulde da være R.
Kajanus, der i øvrigt tilfældigvis netop er en Elev af Svendsen,
hvem han for mange Aar siden traf i Paris. — Reger, Pfitzner

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Mar 10 00:58:25 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/tilskueren/1908/0551.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free