- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 25 (1908) /
536

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juni 1908 - K. A. Wieth-Knudsen: Johan Svendsen som Komponist

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

536

Johan Svendsen som Komponist

og Strauss i Tyskland? De er og bliver ikke — trods
amerikansk Reklame — Profeter uden for deres Fædreland. Saa burde
man meget hellere nævne Folk som Felix Draeseke og Carl
Reinecke, som vi desværre endnu venter paa at faa at høre i
Danmark. De er begge nær Støvets Aar. Men i øvrigt lider saa
vel det ældre som det yngre musikskabende Tyskland i saa høj
Grad under den herskende nytyske Musikmodes Tryk, at den
heraf resulterende Aandsfattigdom og Skønhedsforladthed er
bleven endog tyske Tilhørerkredse paafaldende, som f. Eks. ved den
sidste Tonkünstlerfest i Dresden, Juni 1907.

Blandt de nulevende franske Komponister rager en Musiker
som Saint Saens utvivlsomt op over mer end sit eget Slægtleds
ypperste, særlig paa Grund af hans Produktivitets uhyre
Alsidighed og Omfang, men til Gengæld har Svendsen ikke saadanne
Musiksynder som f. Eks. „Danse macabre" paa sin Samvittighed.
Han har jo desværre ikke været meget produktiv, men der
foreligger heller ikke et daarligt Opus fra hans Haandl).

Vincent d’Indy, som netop Svendsen har indført i København,
og Charpentier („Louise"s Komponist), giver Løfter om en
moderne Fornyelse af den franske Instrumentalmusiks glimrende
Traditioner, men de hører ogsaa sammen med Belgieren Debussy
til den galliske Muses yngste og mest beaandede Dyrkere. Det
samme gælder i Virkeligheden den „ny Mand" Elgar, der skønt
Englænder af Fødsel ikke har angelsachsisk Musikerblod i sine
Aarer, hvad han kan være glad ved, da dette siden
Middelalderens Kirkemusik ikke har været meget tykkere end Vand (fraset
Handel, der jo almindelig regnes til Tyskland). Italiens talrige
nulevende talentfulde Musikere (ogsaa Puccini) falder uden for
Sammenligningen, fordi de lige saa overvejende er Musikdramatikere,
som Svendsen er Symfoniker. Tilbage bliver Russerne, der er saa
meget des farligere Konkurrenter, som Svendsen utvivlsomt altid
har følt sig stærkt tiltrukket af dem, selv om et tydeligt Slægtskab
kun spores i den ligesom „eruptive" Maade, hvorpaa en
følelsesfuld Lidenskab idelig skaffer sig et (oftest mere melodisk end
dynamisk) pointeret Udtryk i baade Svendsens og f. Eks.
Tschai-kowskys og Tanetws store Orkesterværker. (Dette Træk genfindes
i en noget anden Form hos Ny-Italienerne, smlgn. f. Eks. Puc-

’) I Schyttes Musikleksikon findes en samlet og næsten fuldstændig Fortegnelse over
Svendsens Kompositioner.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Mar 10 00:58:25 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/tilskueren/1908/0552.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free