- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 25 (1908) /
540

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juni 1908 - Carl Hansen: De forenede Staters Politik

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

540

De forenede Staters Politik

lingen, forstod ikke, at Grover Cleveland havde begyndt en Kamp,
som, før eller senere, maatte gennemføres. Et Slagord i denne
Valgkampagne blev „den fulde Madspand", et Valgprogram som selv den
tarveligste Polak, Italiener eller Neger forstod. I Clevelands
Regeringstid havde Madspanden været tom; men hvis Mc Kinley blev valgt,
skulde den nok blive fuld.

Toldspørgsmaalet blev i denne Kampagne trængt i Baggrunden.
Den demokratiske Præsidentkandidat, William Jennings Bryan, gjorde
Sølvmøntfoden til Dagens brændende Spørgsmaal. Men Bryan blev
ikke Præsident, og da de nye Guldlejer i Alaska blev udnyttede,
faldt Spørgsmaalet om en Sølvmøntfod bort af sig selv.

Mc Kinley blev valgt, og de „gode Tider" kom. „Wilson"-Loven
annuleredes, og en ny Toldlov („Dingley"-Loven) vedtoges.
Millionærerne saa Vejen aaben til endnu flere Millioner. Pengene blev sat i
Cirkulation, Fabriker aabnedes, Folk fik Arbejde, „Madspanden" blev fuld.

To Aar efter Mc Kinleys Valg kom den spansk-amerikanske Krig.
Demokraternes Stilling ved denne Lejlighed var nærmest den, at
Amerika ingen Grund havde til at blande sig ind i Spaniens Forhold
overfor Cuba, og navnlig protesterede man imod Annektionen af
Filippinerne.

Og med dette som Program gik vi til Valg i 1900.

Men den store Sejr over Spanierne havde vakt Begejstring ud over
Landet, og Bryan — der igen var Mc Kinleys Modkandidat — maatte
atter finde sig i at lide et Nederlag.

Mc Kinley blev myrdet i 1901, og Vicepræsidenten, Theodore
Roosevelt, blev hans Efterfølger.

At Mc Kinley havde været et viljeløst Redskab i Pengemændenes
Hænder, er der i vore Dage ingen Tvivl om. Den snu, ærgærnge,
hensynsløse Mangemillionær Mark Hanna havde „skabt" Mc Kinley.
Han var Formand for den republikanske Nationalkomité, han ledede
Kampagnen, og efter Valget blev han Mc Kinleys højre Haand og
nærmeste Raadgiver. Han var „Magten bag Tronen", og han var
Millionærernes Ven.

Roosevelt var bleven valgt til Vice-Præsident, fordi man mente, at
i denne Stilling var han uskadelig. Vice-Præsidenten kan aldrig spille
nogen Rolle i amerikansk Politik. Men Mark Hanna yndede ham ikke.
Og da han maatte finde sig i det uundgaaelige, skal han have sagt:
„Men, min Gud! Ser I da ikke, at der kun er et Menneskeliv mellem
ham og Præsidentstolen".

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri May 10 12:35:53 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/tilskueren/1908/0556.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free