- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 25 (1908) /
543

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juni 1908 - Carl Hansen: De forenede Staters Politik

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

543 De forenede Staters Politik



Fart i Lovgivningsarbejdet. Og nu venter man, at der vil falde Slag
efter Slag mellem Legislaturen og Præsidenten, til Rigsdagen slutter
hen paa Sommeren.

Men det ejendommelige ved den politiske Stilling er altsaa, at
begge Partier er blevne enige om det oprindelige Stridsspørgsmaal.

Der er nemlig ingen Tvivl om, at det langt overvejende Flertal af
Republikanerne er enige med Demokraterne om Nødvendigheden af
en upolitisk Toldkommission og en direkte Indkomstskat.

1 Aar spørger man altsaa ikke om Mandens Program, men om
Manden selv.

Hvor er Manden, der kan fylde Roosevelts Plads? Manden, der
kan gennemføre Kampen mod Pengevælden.

Svaret vilde vel nærmest blive: Det kan Roosevelt selvl

Men Roosevelt sagde, efter Valget for fire Aar siden, at han ikke
under nogen Omstændigheder ønskede Genvalg. Og dette har han
siden, under Pres fra forskellige Sider, gentaget i utvetydige Ord.

Republikanerne behøver selvfølgelig ikke at gaa ud med en Lygte
og lede efter et Præsidentemne. Allerede sidste Efteraar begyndte
Kandidaterne at melde sig. Cannon, Underhusets Formand, blev omtalt,
men hans krasse Modstand mod al Toldrevision er bekendt, og han
er nu ude af Betragtning. Vice-Præsident Fairbanks blev vejet og
fundet for let, fordi han hele sit Liv har staaet i „Trust"s og
Korporationernes Tjeneste. Gouvernor Hughes var fra New York,
Millionærernes Ståt; det var tilstrækkeligt til at fælde ham. Senator La Follette
fra Wisconsin var ikke Roosevelts Ven og en upaalidelig Partigænger.

Men i Vinterens Løb samlede Interessen sig om Krigsminister
Taft, Roosevelts Ven. Og han vil efter al Sandsynlighed blive
Republikanernes Præsidentkandidat.

William Taft er Jurist, tidligere Dommer i Ohios Højesteret, blev
af Mc Kinley udnævnt til Guvernør paa Filippinerne. Han har i
Aarenes Løb styret vore udenrigske Forhold paa tilfredsstillende Maade.
Og da vort Forhold over for Japan for nogle Maaneder siden var
spændt, og Krigsrygter svirrede i Luften, blev han sendt til Japan for
at gyde Olie paa Bølgerne. Men Taft er ikke populær, Vælgerne
kender lidet til hans Bedrifter, og hans Modstandere paastaar — kanske
med nogen Ret — at han mangler Originalitet og Selvstændighed.

Demokraterne vil efter al Sandsynlighed nominere William Jennings
Bryan — for tredje Gang. Bryan mangler ikke Popularitet; han er
absolut Amerikas mest veltalende Mand; og da han nu i tolv Aar har

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Mar 10 00:58:25 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/tilskueren/1908/0559.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free