Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juli 1908 - Jens Thiis: Eugène Delacroix
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
546
Eugéne Delacroix
I „Massacren"
danner figurerne hverken
pyramide eller
halvcirkel eller nogen anden
regelmæssig figur. De
er kastet om hinanden
som mægtige blokke i
et stenbrud.
Intet under, at Gros
og alle, som med ham
var opdraget i den
gamle skole, fra sit
æsthetiske synspunkt i
„Massacren" ikke kunde se
andet end en
„mas-sacre på selve
kunsten."
Som den
velopdragne gjæst, når han
træder ind i selskabssalens
vrimmel, straks speider efter værtskabet for at gjøre det sin
opvartning, så var den veldresserede tilskuer vant til i et maleri
at søge central figuren, gjerne en helteskikkelse eller en gudinde,
som stod færdig til at ta imod publikums første anerkjendende
,ord og — vented dem øiensynlig.
Men her var fremstillet en frihedskamp uden helt, her var
et billede uden centralfigur. Der var ingen tilstede af det græske
folk, som man kunde henvende sig til. For disse rester af en
udsultet og pestbefængt befolkning, som her var sunket sammen
i en dynge, de præsenterte sig ikke, som man kunde forlange
det i et kunstværk.
Snarere end en komposition syntes billedet for den
akademiske kunstbetragtning et planløst rot af nøgne lemmer og
brogede klude, af bøn og omfavnelse, afmagt og forrådnelse.
Lad os se på billedet!
Det er fuldt af uhygge og jammer.
Lærredets venstre side er opfyldt af en menneskeklump, syge
og døende, samlet om en rigtkiædt græsk adelsmand, som med
knækket vilje sidder og stirrer fremfor sig. Feberhede legemer.
Delacroix’ Selvportræt (1829), Louvre.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
